Vederlagsfri tandpleje: Et gennembrud for tandsundheden – eller en dyr vej til mere lighed?

Klokken lidt i ti om formiddagen tirsdag den 2. juni offentlig gjorde den nye regering sit politiske grundlag. Tandsundheden var et af de mest fremtrædende emner. Især visionen om at gøre tandpleje vederlagsfri for hele befolkningen gav meget opmærksomhed – både i medierne og politisk.  

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, vil da også gå så langt som til at sige, at regeringens melding måske er det største, der er sket på tandsundhedsområdet nogensinde – i hvert fald i den tid, han kan huske.

- Det er på tide, at der politisk bliver taget ansvar for tandsundheden, og det er en markant melding, at den nye regering er klar til at investere mindst fire mia. kr. frem mod 2030 for at styrke indsatsen, siger han. 

Tandlægen og patienten træffer beslutning
Der er stadig mange ting, der mangler at blive afklaret i regeringens plan. Indtil videre er det kun teksten i regeringsgrundlaget, man kan henholde sig til. Meldingen fra Sundheds- og Kirkeministeriet er i skrivende stund (ultimo juni), at ministeriet ikke ved, hvad der skal ske, eller hvornår der sker noget.

Spørger man Torben Schønwaldt om hans drømmescenarie for, hvordan en model for vederlagsfri tandpleje til alle kunne se ud, er det, at tandlægen sammen med patienten træffer beslutningen om, hvad der er den fagligt bedste behandling i den konkrete situation. 

- Og så kommer vederlagsfri tandpleje kun til at lykkes, hvis man anerkender, at det primært skal være det liberale, private tandlægesystem, der leverer indsatsen. Det er ikke en opgave, der kan bygges op i offentligt regi på samme måde som børne- og ungdomstandplejen. Det ville kræve massive investeringer i klinikker, udstyr og personale, og der er allerede mangel på tandlæger. Derfor vil det både logistisk og økonomisk være urealistisk at lade det offentlige løfte opgaven alene, siger Torben Schønwaldt.

Kig i retning af almen praksis
Ifølge tandlægeformanden kunne modeller lig dem, man kender fra praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger, være en vej at gå.

- Her er det afgørende for os, at vi – sammen med regionerne – skal være med til at definere den fagligt rigtige behandling til de konkrete ydelser, og hvad de skal koste. Hvis den fagligt optimale behandling fx er en rodbehandling efterfulgt af en krone, så skal vi også have en pris, der svarer til vores reelle tidsforbrug. Men det er selvfølgelig klart, at skal tandplejen være en mere integreret del af det samlede sundhedsvæsen, må vi også acceptere nogle kompromisser, siger Torben Schønwaldt og forklarer:

- Der følger naturligvis et ansvar med, og vi er klar over, at det ikke bare er en uudtømmelig brønd med penge. Vi er klar til at give patienterne den behandling, der gavner dem og ikke vores pengepung – og det håber jeg, at politikerne også har tiltro til, at vi gør. 

Penge op af lommen
Professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener ligesom Torben Schønwaldt, at man med fordel kan kigge på, hvordan systemet med alment praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger er strikket sammen.

- Hvis der er politisk vilje, kan man godt lave sådan en model på tandlægeområdet. Men det betyder også, at politikerne skal have penge op af lommen. Hvor mange er svært at sige, men de fire mia. kr., som regeringen vil sætte af i første omgang, rækker i hvert fald ikke langt. Billigere eller helt gratis tandpleje betyder jo også, at efterspørgslen stiger, vurderer Jes Søgaard, som håber, at regeringen i hvert fald lykkes med at hjælpe de socialt mest udsatte grupper med at få bedre tandsundhed:

- Tandpleje er måske et af de områder i sundhedsvæsenet, hvor der er mest ulighed i sundhed. Det giver god mening at gå efter at udligne de forskelle først, siger han. 

Dyr løsning
Ikke alle eksperter er dog lige positive over for regeringens plan for vederlagsfri tandpleje. En af dem er Trine Kjær, professor på Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Ifølge hende er regeringens plan en dyr løsning for at få mere lighed i sundhed.

- Vi har en rigtig god tandsundhed i Danmark, og det er kun en mindre del af befolkningen, som ikke har det økonomiske råderum til at gå til tandlæge. Og her er lettere adgang i form af vederlagsfri tandlæge en god løsning. Udfordringen er, at nogle har så få ressourcer, at selv hvis det bliver gratis, kan vi ikke være sikre på, at de kommer. Vi skal lave nogle skræddersyede løsninger til de grupper og holde øje med, om de virker, siger Trine Kjær og uddyber:

- Der kan være mange andre barrierer for at gå til tandlæge end den økonomiske. Nogle har ikke det mentale og fysiske overskud til at komme til tandlæge, og behovet for tandpleje er slet ikke i tankerne hos dem, fordi de har så mange andre udfordringer i livet. 

Trine Kjær er også bekymret for, om alle de ressourcestærke kommer til at bruge tandlægen endnu mere, så det blokerer adgangen for de udsatte grupper. Samtidig kan hun se for sig, at incitamentet til at passe godt på sine tænder kan blive mindre, hvis tandbehandlingen ikke koster noget.

- Du kan virkelig komme langt med forebyggelse af tandsygdomme ved selv at gøre noget. Det er sværere og mere diffust med de fleste andre sygdomme. Vil vederlagsfri tandpleje dermed faktisk medføre dårligere tandsundhed? spørger hun. 

Torben Schønwaldt køber ikke det argument.

- Så sjovt er det altså heller ikke at have ondt i tænderne, og når du selv kan gøre så meget for at undgå sygdomme i tænder og mund, kan jeg ikke forestille mig, at nogen tænker, at bare fordi det er gratis, så lader jeg være med at børste mine tænder, siger han. 

Må ikke blive syltekrukke
Ifølge regeringsgrundlaget skal der nedsættes en såkaldt ekspertkommission, som skal anvise en præcis model for, hvordan vederlagsfri tandpleje for hele befolkningen bliver en realitet.

Ifølge Torben Schønwaldt er det vigtigt, at kommissionen ikke bliver en syltekrukke.

- Skrækscenariet er modellen fra 2018, der skulle fastsætte de fremtidige rammer for den almene voksentandpleje. Der kom aldrig noget ud af det arbejde. Det må ikke ske igen. Og så er det også afgørende, at ekspertgruppen bliver en eksklusiv og relativt lille gruppe af personer, som har indsigt i tandpleje og oral sundhed – og uden organisationer som fx Dansk Erhverv og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fastslår Torben Schønwaldt. 

Sundhedsfaglige i kommissionen
Jes Søgaard har på fornemmelsen, at ekspertkommissionen delvist er nedsat for at vinde noget tid, akkurat som man, tilføjer han, har set på de andre reformområder, så man skal nok ikke forvente at høre noget fra kommissionen lige med det første.

- Kommissionen vil sandsynligvis komme til at bestå af en gruppe med de relevante sundhedsfaglige aktører og embedsmænd. Der vil formentlig også komme nogle forsigtige sundhedsøkonomer med, som skal sikre, at udgifterne ikke løber løbsk, forudser Jes Søgaard. 

Til sidst peger Torben Schønwaldt på, at alle, der bliver en del af arbejdet med regeringens nye planer, skal huske, at der er mange ting i samfundet, som ikke nødvendigvis giver et direkte økonomisk afkast, man kan måle, men som alligevel er værdifulde.

- Vi bygger parker og investerer i kultur, uden at det nødvendigvis kan måles direkte på bundlinjen. Men jeg er sikker på, at hvis tandbehandling bliver en mere integreret del af det danske sundhedsvæsen, så kommer vi også til at se færre omkostninger på det somatiske område og en generel bedre sundhed, siger tandlægeformanden.  

Hvornår der bliver sat flere ord på regeringsgrundlaget, er endnu uvist. Det er heller ikke fastlagt, hvad der skal ske med den bredt funderede aftale om voksentandplejen, som landede i december 2025, hvor det bl.a. blev aftalt, at alle danskere skulle have en tandkonto, og at kontanthjælpsmodtagere skulle have vederlagsfri tandpleje.