Rekonstruktiv kirurgi gav større knoglegevinst ved periimplantitis
Læs klinikejer, tandlæge, ph.d. og certificeret specialist i parodontologi, European Federation of Periodontology, Lone Sanders kommentar til studie om rekonstruktiv kirurgi.
Rekonstruktiv kirurgi efter indledende ikke-kirurgisk behandling af periimplantitis med intraossøse knogledefekter gav en større radiografisk knoglegevinst end understøttende behandling alene. Det viser et nyt randomiseret klinisk studie. Studiet viste til gengæld også, at der ikke var forskel mellem behandlingerne i andelen af patienter, der opnåede sygdomsophør efter 12 måneder. I studiet indgik 36 patienter med periimplantitis og intraossøse knogledefekter på mindst 3 mm.
Alle patienter modtog først en standardiseret ikke-kirurgisk behandling. De patienter, der ikke opnåede sygdomsophør ved den efterfølgende kontrol, blev derefter randomiseret til enten rekonstruktiv kirurgi eller understøttende behandling med kontrol hver tredje måned. Efter 12 måneder havde begge grupper opnået signifikante kliniske og radiografiske forbedringer. Sygdomsophør blev opnået hos 44,4 % af patienterne i gruppen med understøttende behandling og hos 43,8 % af patienterne, der fik rekonstruktiv kirurgi.
Forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant. Der var heller ingen signifikante forskelle mellem grupperne i de kliniske parametre. Til gengæld var den radiografiske knoglegevinst omkring tre gange større hos de patienter, der fik rekonstruktiv kirurgi. Her blev der målt en gennemsnitlig knoglegevinst på 1,21 mm mod 0,36 mm hos patienter, der alene modtog understøttende behandling.
Forskerne konkluderer, at der ikke var forskel mellem de to behandlingsstrategier i andelen af patienter med sygdomsophør, mens rekonstruktiv kirurgi resulterede i en signifikant større radiografisk knoglegevinst.
Soldini MC, Pons R, Nart J, et al. Reconstructive therapy of peri-implantitis following non-surgical treatment: a randomized controlled trial. Clin Implant Dent Relat Res. 2025;27:e70024.
Kommentar
Lone Sander
Klinikejer, tandlæge, ph.d., certificeret specialist i parodontologi,
European Federation of Periodontology
Flere studier belyser behandling af periimplantitis. Denne publikation undersøger, om rekonstruktiv kirurgi tilfører klinisk gevinst ud over non-kirurgisk behandling alene. Ingen af tilgangene fører til sygdomsresolution, men den kirurgiske behandling resulterer i tre gange så stor radiologisk knogleudfyldning. Studiets stikprøvestørrelse er beregnet til at påvise radiologisk forskel mellem grupperne. Med et begrænset deltagerantal, og under 50 % der opnåede klinisk sygdomsfrihed, bliver konfidensintervallet bredt, og studiet mangler statistisk styrke til at påvise effekt for dette mål. Desuden kan et radiografisk estimat af knogleudfyldning være behæftet med usikkerhed, idet den observerede radiopacitet ikke nødvendigvis afspejler nydannet knogle, men kan stamme fra det anvendte knoglemateriale.
Andre studier har undersøgt, om anvendelse af knoglemateriale forbedrer helingen sammenlignet med konservativ kirurgi uden at kunne vise en statistisk signifikant forskel. Dette rejser spørgsmålet, om det kirurgiske indgreb – uafhængigt af materialevalg – er en afgørende faktor for den observerede knogleudfyldning. Denne diskussion inddrages ikke i det aktuelle studie.
Det bemærkes, at flere studier kun har 12 måneders opfølgning, mens
studier med tre års opfølgningstid viser bedre radiologiske og kliniske resultater ved anvendelse af knoglemateriale – primært i morfologisk gunstige defekttyper.
Heling efter behandling af periimplantitis er ofte uforudsigelig, og der ses jævnligt fortsat tilstedeværelse af inflammation. Dette skal muligvis forstås i lyset af, at periimplantitis ofte opstår på baggrund af kirurgiske og protetiske komplikationer, hvilket vanskeliggør fuldstændig sygdomsresolution uanset behandlingsmodalitet.
