Vi kommer ikke i mål uden hinanden

- Morten er sådan en type, der bare gør tingene. Hos ham er der aldrig langt til et ja.

Kristian Thesbjerg kigger over på sin makker.

- Og Kristian er mere eftertænksom. Han vil gerne være sikker på tingene først, svarer Morten Tang Jensen.

De griner begge.

Når man møder de to tandlæger på klinikken i Sædding uden for Esbjerg, står det hurtigt klart, at de er meget forskellige. Morten Tang Jensen er hurtig på aftrækkeren og kalder en spade for en spade. Kristian Thesbjerg er den mere nørdede og detaljeorienterede type, som gerne vil have styr på alle brikker, før han træffer en beslutning. Alligevel har de gennem de seneste otte år opbygget et makkerskab, som de ikke mener, de kunne undvære.

- Vi kommer ikke i mål uden hinanden, siger Morten Tang Jensen.

Det er fredag formiddag, og Morten Tang Jensen er ved at afslutte en patient, som han har haft i et langt forløb sammen med Kristian Thesbjerg. Imens viser Kristian Thesbjerg rundt i de lyse lokaler. Midt i klinikken ligger et fælles arbejdsområde med fem computere. Her sidder tandlægerne side om side og skriver journaler i stedet for at lukke døren til hvert sit kontor.

- På den måde kan man spørge hinanden til råds. Det kan vi alle have brug for nogle gange. Det er hjertet i klinikken, siger Kristian.

Beskrivelsen passer også meget godt på samarbejdet mellem ham og Morten Tang Jensen.

Får man et nej fra mor...
Historien om deres makkerskab begyndte ikke med et venskab. Den begyndte med en idé. På et kursus i udlandet stødte Kristian Thesbjerg på en bestemt type operation, som han gerne ville prøve af hjemme på klinikken. Først gik han til en af de andre ejere. Svaret var nej. Men som alle ved: Får man et nej fra mor, så kan man prøve far. Derfor gik Kristian Thesbjerg videre til Morten Tang, som også er medejer af klinikken på Fyrvej. Denne gang blev det et ja.

Siden har de to arbejdet tæt sammen om immediate implantater – en behandling, hvor implantatet indsættes umiddelbart efter, at tanden er fjernet, i stedet for at man først lader området hele i flere måneder. Behandlingen er teknisk krævende, og ikke alle patienter er kandidater til den. Til gengæld kan den både bevare vævet bedre og forkorte patientens samlede behandlingstid. 

Men det er ikke kun behandlingen, der har udviklet sig siden den første idé. Det har samarbejdet også.

Arkitekterne
Når de skal beskrive deres samarbejde, vender de begge tilbage til det samme billede. De er arkitekter.

- Det er som om, vi bygger et hus, hvor vi begge er arkitekter i planlægningsfasen, og så bygger vi hver vores del bagefter, siger Morten Tang Jensen.

Planlægningen er omfattende. Via en fælles app kan de følge patientforløbet fra start til slut og diskutere alle detaljer, før behandlingen går i gang.

- Det er sindssygt vigtigt, at jeg ved, hvor Morten vil hen, og at han ved, hvad jeg kan levere, siger Kristian Thesbjerg.

Han beskriver sig selv som den, der bygger fundamentet i huset. Morten Tang Jensen står for resten af huset.

- Men vi har planlagt det sådan, at delene passer perfekt til hinanden.

To forskellige veje
At samarbejdet fungerer så godt, skyldes ikke, at de ligner hinanden. Nok nærmere det modsatte.

- Morten er sådan en type, der bare kaster sig ud i det og løser tingene undervejs, siger Kristian Thesbjerg.

Morten Tang Jensen protesterer ikke.

- Jeg er nok mere tilbøjelig til at sige: Lad os prøve det. Kristian vil gerne have styr på alle detaljerne først.

Ifølge Morten Tang Jensen hænger det sammen med, at hans makker er drevet af en næsten ekstrem trang til at forfine tingene.

- Han er tidligere dansk mester i bueskydning – en egosport, hvor man skal fintune det hele til perfektion. Når vi skyder med rifler, skyder jeg 100 meter, og Kristian skyder 200 meter.

Forskellen kommer også til udtryk i deres syn på udvikling.

- Hvis jeg har fundet noget, der virker, så har jeg en tendens til at holde mig til det. Så er det godt nok. Kristian vil hele tiden videreudvikle og gøre tingene endnu bedre – også selv om det bare er en lille smule. Og bagefter kan jeg jo godt se, at det faktisk blev bedre.

Kristian Thesbjerg griner.

- Det er nok ikke helt forkert.

At forskellighederne er blevet en styrke er dog ikke noget, de tager for givet. Tværtimod tror de begge, at timingen har været afgørende.

- Hvis vi havde mødt hinanden på studiet, er jeg ret sikker på, at vi ikke havde fået et samarbejde op at køre, siger Morten Tang Jensen.

Han mener, at de dengang sandsynligvis ville være stødt sammen på grund af deres meget forskellige måder at gribe tingene an på.

- Så var vi nok clashet. Det, at vi har mødt hinanden lidt senere og har taget det skridt for skridt, gør, at vi stille og roligt har fået en forståelse for hinanden og respekt for det, vi hver især kan.

Kristian Thesbjerg nikker.

- Ja, det har nok været meget sundt.

Ærlighed frem for nulfejl
Noget af det, der går igen gennem hele samtalen, er ordet ærlighed. På klinikken skal man kunne sige tingene til hinanden. Også når det ikke er behageligt.

- Vi kan godt sige til hinanden, når det går i ged, eller vi har lavet noget lort. Det skal vi kunne. Det er det stærke i det, siger Morten Tang Jensen.

Efter hver behandling forsøger de aktivt at finde de ting, der kunne have været gjort bedre.

- Hver gang vi har lavet noget, skal vi helst finde en fejl. Ellers lærer vi ikke noget af det.

Han mener, at tandlægefaget generelt er præget af en nulfejlskultur.

- Vi er sateme alle sammen så hellige. Og det prøver vi at lave om på.

Mere end kolleger
Gennem årene er samarbejdet også blevet til et venskab. Indimellem tager de på jagt sammen. Og selv om de ser mest til hinanden på arbejdet, rækker relationen længere end det.

- Jeg vil betegne Morten som en af mine gode venner mindst lige så meget, som jeg ville sige, at han er min kollega og chef. Hvis jeg stod med et privat problem, ville jeg også ringe til ham, siger Kristian Thesbjerg.

Morten Tang Jensen mener, at det er svært at undgå.

- Når man arbejder så tæt sammen og bruger så meget tid sammen, bliver man nødt til at kende den anden og kunne lide den anden.

Samtidig ved de præcis, hvornår de skal presse hinanden – og hvornår de skal lade være.

- Du er god til at komme til mig, når jeg kører lidt for meget ud ad en tangent, siger Kristian Thesbjerg.

- Så siger jeg til ham, at han lige skal basse ned, svarer Morten Tang Jensen.

Vi gør hinanden bedre
Måske er det netop forskellighederne, der gør samarbejdet stærkt. Begge er overbeviste om, at de ikke ville kunne lave det, de gør i dag, uden den anden.

- De ting, jeg forlanger, Kristian skal kunne levere, kan jeg ikke få fra andre. Han er uundværlig for mig, når vi laver det, vi gør, siger Morten Tang Jensen.

Kristian Thesbjerg smiler.

- Det er lidt som et uønsket ægteskab, hvor vi har svært ved at flette os ud af hinanden rent arbejdsmæssigt, siger Kristian Thesbjerg

Han skynder sig at tilføje, at de heller ikke ville kunne lykkes uden resten af holdet omkring dem. For selv om de er et makkerpar, er de også en del af et større team, som er uundværlige.

Da de til sidst bliver bedt om at sætte ét ord på deres samarbejde, er de ikke helt enige. Men efter lidt diskussion bliver de enige om ét ord:

Ærlighed.

- Vi tør sige tingene til hinanden. Ingen er fejlfrie, og vi kan ikke kvalitetssikre os selv. På den måde skubber vi til hinanden og gør hinanden bedre, siger Morten Tang Jensen.