Bagsiden af emaljen

Tandblegning, indsprøjtning i læber og tandudsmykning. Normalt ynder vi at fremhæve, at danskerne har en tandpleje i verdensklasse. Og naturlige og autentiske tænder. Men de seneste år har udseendet i sig selv fået en tiltagende rolle. Reklamer og popkultur kan have skubbet på tendensen til, at flere ønsker det perfekte hvide smil. Men smilet har også en bagside, lyder det fra flere forskere på området.

- Vi ser en stigende tendens til, at flere tandlæger udvider deres behandlingstilbud til også at omfatte kosmetiske indgreb. Det er en uheldig udvikling, siger Anne Marie Lynge Pedersen, der er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

For i Norden har vi tradition for en forebyggende tilgang til tandsundhed, og vi behandler så minimalt invasivt som muligt, understreger hun.

Anne Marie Lynge Pedersen har bemærket, at det er blevet populært at byde ind med, at man i forbindelse med kosmetisk tandregulerende samtidig kan få slebet og bleget tænder, uden at det er funktionelt betinget. Og det kan få negative konsekvenser.

- Ved at have øget fokus på kosmetisk tandpleje bidrager vi som tandlæger til at understøtte dyrkelsen af bestemte skønhedsidealer i stedet for at have fokus på sundhed og forebyggelse. Det kan blive uheldigt for børns og unges tandsundhed, hvis de i højere grad efterspørger kosmetisk behandling end det forebyggende og sundhedsfremmende, siger hun.

Tandlægens dilemma
Problemet lader til at være det samme i Sverige, fortæller hun. Og hun tror, at forklaringen er enkel: Der er gode indtjeningsmuligheder. Samtidig er der en stigende efterspørgsel i befolkningen. Det er et åbenlyst dilemma. Den stigende efterspørgsel fra patienter gør, at flere tandlæger finder sig nødsaget til at have disse behandlingstilbud på hylderne. En tandklinik er også en forretning, der skal generere indtægter, understreger Anne Marie Lynge Pedersen.

Men det risikerer samtidig at forskyde grænsen for, hvad der er minimalt invasivt og sundhedsfagligt nødvendigt. Og der er risiko for overbehandling. I Danmark uddannes tandlæger til at være sundhedspersoner med fokus på at fremme den orale sundhed og dermed den almene sundhed – og ikke behandle på kosmetisk indikation:

- Jeg har stor forståelse for, at personer med fx usædvanligt misfarvede tænder kan have behov for kosmetisk behandling. Det kan være voldsomt skæmmende og medføre psykosociale problemer. Dem skal vi som tandlæger naturligvis tage os af. Men det skal være fagligt begrundet, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Kosmetik har konsekvenser
Michael Holmqvist er specialtandlæge i ortodonti og har erfaring fra praksis og sygehuse. Han har lavet invisalign siden starten af 00’erne og er også bekymret for den heftige reklame for aligners. Det hænder, at han får patienter ind på klinikken, der har fået lavet noget kosmetisk med uheldige konsekvenser.

- Det hjælper intet at rette skæve tænder, hvis patienten ender med et for stort overbid. Den diagnostiske viden er helt afgørende, siger Michael Holmqvist og fortsætter:

- Vi skal holde fanen højt og passe på, at tandlægestanden ikke bliver en købmandsforretning. Hvis man ikke laver det ordentligt, er der ingen undskyldning.

Anne Marie Lynge Pedersen uddyber, at kosmetiske indgreb langt fra altid er omkostningsfrie for patienten.

- Det koster tandsubstans at få bleget tænder. Tænderne kan blive ekstremt følsomme og gøre ondt. Og det kan gå hårdt ud over tandkødet, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Selv en mindre tandregulering kan medføre parodontale problemer i form af forværring af parodontitis, øget tandmobilitet og resorptioner af tandrødder. Også en tandslibning kan skabe uoprettelig skade på tænderne, forklarer hun.

- Det er der mange patienter, der ikke ved. Kosmetisk behandling kan skabe unødige, nye problemer og føre til nye behandlingsbehov. Der er også risiko for psykiske og økonomiske problemer, hvis den kosmetiske behandling mislykkes. Det fjerner tandlægeressourcer fra andre patienter, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

Forebyggelse og sundhed
Og i Danmark er vi netop verdenskendte for det modsatte, nemlig fokus på sundhed og forebyggelse, som begynder i vores børne- og ungdomstandpleje. Især indførelsen af den gratis landsdækkende tandpleje for børn i 1972 har været udslagsgivende for at forbedre tandsundheden markant.

- Vi har kæmpe succes i Norden med børne- og ungetandplejen, der præger folk ind i voksenlivet. Det fundament skal vi værne om og ikke tage for givet, siger Siri Beier Jensen, der er institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.

- Vi forsøger at præge de studerende til at arbejde forebyggende og sygdomskontrollerende, herunder non-operativt, inden for det tandfaglige og sundhedsfremmende område. Det er en nordisk tilgang. Men det er krævende at fastholde det store forebyggende arbejde, siger Siri Beier Jensen.

Hun peger på, at vi har et samfundsmæssigt ansvar for, hvad vi bruger ressourcerne på. Når der er mangel på kræfter i tandplejen, kan man have en etisk drøftelse af, hvor man mest hensigtsmæssigt bruger kræfterne.

- I USA fx har man historisk været mere optaget af den kosmetiske tandpleje. Men også herhjemme er der en større og større forventning om det æstetiske, siger Siri Beier Jensen.

Naturlig eller kunstig
I Danmark har vi tradition for, at det er kosmetik, hvis ikke der er en sundhedsmæssig gevinst. Det er hele vores tandplejesystem bygget op omkring, forklarer lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet Esben Boeskov Øzhayat, der ikke har forsket specifikt i emnet og baserer sine udsagn på sin generelle viden om tandsundheden i samfundet.

I USA derimod er der større fokus på æstetik – et flot smil er et sundt smil. Her er der kortere vej til, at både patient og tandlæge vil have ting fikset, forklarer Esben Boeskov Øzhayat.

- Et godt eksempel er skuespilleren Nicolas Cage, hvor tænderne nærmest kommer gående med ham. Eller den amerikanske skuespiller Steve Buscemi, der som en af de få ikke har fået lavet det ikoniske Hollywoodsmil. Jeg tror, det har defineret hans roller – han er altid undermåleren og aldrig helten, siger Esben Boeskov Øzhayat.

- Kridhvide tænder er ikke sundhed. Men det er ved at skride, og der er en udvikling i gang i forhold til æstetik. På busser ser vi reklamer med flotte hvide smil, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Han tror, at popkulturen har gjort meget i forhold til at udbrede perfekthed. Og han forklarer samtidig, at den massive forbedring i tandsundhed også har en bagside.

- Det er selvfølgelig godt, at vi har fået bedre tænder, men det har også gjort uligheden tydeligere. Når man ser flere pæne smil, kan det forstærke stigmatiseringen af dem, der ikke har sådan et smil, siger han.