En tand med hukommelse
Knogler – og især tænder – kan fungere som vigtige kilder til viden om fortidens mikrobiomer, viser forskning på bakterielt DNA fra en mammut.
En tand fra en mammut, der levede for mere end én million år siden, har vist sig at gemme på et bemærkelsesværdigt biologisk arkiv. I et nyt internationalt studie, forankret på Stockholms Universitet, har forskere udvundet og analyseret bakterielt DNA fra en mammutmolar – og dermed identificeret verdens hidtil ældste kendte værtsassocierede bakterie-DNA.
Studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell, bygger på analyser af mikrobielt DNA fra 483 mammutrester, hvoraf 440 prøver blev sekventeret for første gang. I materialet indgik også rester fra en mammut, der levede for cirka 1,1 mio. år siden. Netop denne tand viste sig at være særlig informativ. Her lykkedes det forskerne delvist at rekonstruere genomet fra bakterien Erysipelothrix.
Fundet udgør det ældste kendte eksempel på værtsassocieret bakterielt DNA, og det peger på, at tænder kan bevare spor af et mikrobiom over ekstremt lange tidsrum.Forskerne identificerede i alt seks grupper af bakterier, herunder slægter som Streptococcus og Pasteurella, der også kendes fra moderne dyr og i nogle tilfælde forbindes med sygdom.
Samlet set viser studiet, at knogler – og især tænder – kan fungere som vigtige kilder til viden om fortidens mikrobiomer.
