Postnummeret afgør prioriteringen af tandpleje til børn og unge

Udgifterne til tandbehandling og forebyggelse af tandsygdomme for børn og unge kan variere afhængigt af, hvilken kommune man bor i. Tal fra Danmarks Statistik, trukket af Tandlægebladet, dokumenterer, at kommunernes udgifter til tandpleje svinger betydeligt.

Læsø og Ishøj Kommuner brugte således begge godt 3.000 kr. på tandpleje pr. barn eller ung mellem to og 20 år i 2024, mens Rudersdal Kommune kun havde udgifter på 1.719 kr. pr. barn eller ung.

Grundvilkår har betydning

Noget af forklaringen på forskellene finder man i en ny rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som sætter spot på, hvor meget grundvilkår – fx demografi, socioøkonomisk sammensætning, kommunens størrelse og befolkningstætheden – betyder for kommunens udgifter til de  forskellige serviceområder.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE og ekspert i kommunal økonomi, er en af forskerne bag rapporten. Han fortæller:

- Det varierer naturligvis fra område til område, hvilke konkrete faktorer der har betydning, og hvor stor en del af forskellen i udgifter de kan forklare. På langt de fleste kommunale serviceområder, fx skoler, daginstitutioner, udsatte børn og unge og administration, viser vores undersøgelse, at forskelle i kommunernes grundvilkår betyder ganske meget for, hvor store udgifter den enkelte kommune har.

Tandpleje skiller sig ud

Men når det gælder tand- og sundhedspleje kan kun 25 % af udgifterne forklares ved forskelle i kommunernes struktur og demografi, viser rapporten.

Tandpleje- og sundhedsplejeområdet står altså i kontrast til de øvrige områder. Det forklarer Kurt Houlberg med, at kommunernes udgifter på sundheds- og tandplejeområdet i højere grad hænger sammen med lokale forhold og lokale prioriteringer.

- Sagt med andre ord: De lokale politikere har et større rum og nogle andre frihedsgrader på sundheds- og tandplejeområdet sammenlignet med de andre serviceområder til at fastlægge og prioritere det lokale serviceniveau på sundheds- og tandplejeområdet, fx i hvilken udstrækning og til hvilke borgere, man tilbyder sundheds- og tandpleje, siger Kurt Houlberg.

Ser man på de største kommuner i Danmark, er der også en forskel i udgifterne til børn og unges tandpleje –  om end den ikke er stor. Odense Kommune brugte 2.093 kr. pr. barn og ung i 2024, mens man i Aarhus Kommune brugte 391 kr. mindre pr. barn og ung – helt præcist 1.701 kr. For Københavns og Aalborg Kommune var tallene hhv. 1.972 kr. og 1.891 kr. ♦