Når strømmen går i tandlægestolen

Klokken var kvart over ti en kold onsdag den 21. januar 2026, da strømmen gik på hele Bornholm. Det betød, at både lyset, boret, suget og computerne stod af på tandlæge Balázs Rostas to klinikker i Rønne og Klemensker.

- Vi var meget heldige ikke at have patienter i gang med deciderede behandlinger, da strømmen gik den formiddag. Det er umuligt at færdiggøre fx en fyldning, når man ikke kan bruge bor eller sug. Havde vi været i gang med at fjerne en visdomstand, ville det muligvis have kunnet lade sig gøre at fortsætte, men vi vil aldrig fortsætte en behandling i sådan en situation, medmindre det er absolut nødvendigt og sikkert for patienten, siger Balázs Rosta.

Meldingen fra myndighederne var, at strømmen tidligst ville være tilbage om aftenen. Derfor havde den bornholmske klinikejer ikke andet valg end at lukke begge klinikker og sende både medarbejdere og patienter hjem.

Hændelsen på Bornholm varede kun én dag. Men strømafbrydelsen rejste et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad gør tandlæger egentlig, hvis forsyningerne svigter?

Et totalberedskab
Netop den type spørgsmål er baggrunden for det nye totalberedskab, som regeringen for nylig præsenterede. Hele fire ministre stod på række i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i  København for at fortælle om en samlet plan, der skal træde i kraft, hvis Danmark rammes af alvorlige kriser som forsyningssvigt, cyberangreb eller andre samfundstruende hændelser. Formålet med totalberedskabet er at sikre, at samfundet som helhed – myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund – er bedre forberedt på større hændelser, kriser, katastrofer og i værste fald krig.

Samtidig har regeringen besluttet, at Bornholm skal spille en særlig rolle i arbejdet med det nye totalberedskab. Øen skal fungere som testområde for en række af de tiltag, der skal styrke Danmarks samlede beredskab, bl.a. fordi Bornholm er særligt afhængig af stabile forsyningslinjer til resten af landet.

Men mens ambitionen er, at beredskabet skal favne hele samfundet, er der fortsat dele af sundhedsvæsenet, hvor ansvaret er uklart. Ét af dem er tandlægeområdet.

For hvad sker der, hvis strømmen går midt i en rodbehandling? Hvis IT-systemerne lægges ned af et cyberangreb? Eller hvis forsyningssvigt betyder, at tandklinikker må lukke i dage eller uger?

Ifølge lektor i samfundssikkerhed på Roskilde Universitet, Rasmus Dahlberg, er forklaringen på, hvorfor tandlægerne ikke er tænkt tydeligere ind i beredskabet, både enkel og bekymrende.

- Det korte svar er: Fordi der ikke er nogen, der har tænkt på det, siger han.

30 års beredskabspause
Manglen på konkrete beredskabsplaner for tandlæger er ifølge Rasmus Dahlberg ikke et isoleret problem, men et symptom på en mere grundlæggende forsømmelse.

- Vi har stort set ikke tænkt i beredskaber siden den kolde krigs afslutning. Ikke før COVID-19 ramte i 2020, siger han.

I Danmark bygger beredskabet på sektoransvar, hvor hver minister har ansvaret for sit eget område. På sundhedsområdet har fokus ifølge Rasmus Dahlberg i årtier været rettet mod drift, effektivitet og kræftpakker – ikke mod kriser og beredskab. Konsekvenserne blev tydelige under COVID-19, hvor hospitalerne havde svært ved hurtigt at omstille sig. Bl.a. fordi sundhedsvæsenet i forvejen kører tæt på maksimal kapacitet.

- Hvis man kører et sundhedsvæsen op til maksimum, så har man ikke 300 sengepladser, man pludselig kan tage i brug ved en sikkerhedsmæssig hændelse, siger han.

Først i 2024 kom sundhedssektoren for alvor i gang med egentlige beredskabsplaner – dog uden at tandlægerne blev skrevet tydeligt ind.

Konsekvensen er, at tandlægerne i praksis i høj grad er overladt til sig selv, når forsyningerne svigter. Hvor der mangler klare nationale retningslinjer, må den enkelte klinik indtil videre selv finde løsningerne.

Solceller på taget
På Bornholm mærkes konsekvenserne af det manglende beredskab helt konkret. Øen har i løbet af de seneste år oplevet flere strømafbrydelser. Alligevel erkender Balázs Rosta da også, at han – trods erfaringerne med strømafbrydelser – ikke tidligere har haft en egentlig plan for, hvad der skal ske, når sådanne hændelser rammer.

Og så alligevel. For selv om det altid er en ubehagelig overraskelse, når strømmen forsvinder, så har Balázs Rosta tænkt i løsninger, der skal sikre klinikkernes drift. 

- Da jeg fik mulighed for at købe min klinik i Klemensker, som jeg tidligere havde lejet, var en af mine første tanker at sætte solceller på taget, så vi selv kan lagre noget strøm til nødsituationer som den i januar, fortæller han.

Som en direkte konsekvens af strømafbrydelserne har Balázs Rostas klinikker også lagret ekstra vand, så igangværende behandlinger kan afsluttes, hvis  vandforsyningen svigter.

- Hver morgen er vi desuden begyndt at udskrive et fysisk eksemplar af dagens patientliste, så vi kan kontakte patienterne og aflyse deres tider uden at være afhængige af computere, siger Balázs Rosta.

Hans tiltag illustrerer ifølge Rasmus Dahlberg netop det hul, der eksisterer i det officielle beredskab. 

Hvor Balázs Rosta har taget konkrete skridt for at sikre sine klinikker, findes der ingen tilsvarende klare retningslinjer for tandlægernes rolle i det overordnede sundhedsberedskab.

Ingen fast rolle for tandlæger
Sundhedsstyrelsen bekræfter, at tandlæger ikke har nogen specifikt fastlagt rolle i sundhedsberedskabet. I et skriftligt svar lyder det:

- Som en del af sundhedsvæsenet forventes tandlæger – ligesom andre sundhedspersoner – at forholde sig til beredskab inden for deres eget område. Tandlæger har ikke en specifik fastlagt rolle i sundhedsberedskabet. 

Ansvaret placeres dermed i praksis hos den enkelte klinik. Ifølge Sundhedsstyrelsen forventes tandlæger med egen praksis selv at identificere klinikkens kritiske funktioner og udarbejde planer for fx strømafbrydelser, cyberangreb  eller tab af adgang til elektroniske patientjournaler.

Tandlæger ansat i den kommunale tandpleje kan dog få en anden rolle i en krisesituation, skriver Sundhedsstyrelsen:

- For tandlæger ansat i den kommunale tandpleje kan rollen også omfatte deltagelse i kommunens samlede sundhedsberedskab, fx ved at bidrage til psykosociale indsatser i forbindelse med større beredskabshændelser.

Totalberedskab - men hvem gør hvad?
Den nye plan for totalberedskab lægger op til, at hele samfundet – både offentlige og private aktører – skal tænkes sammen i beredskabet. Men ifølge Rasmus Dahlberg er udmeldingen foreløbig mere vision end konkret handleplan.

- I virkeligheden sagde de bare, at sektorerne skal samtænkes. Nu mangler arbejdet med at definere rollerne. Ifølge Rasmus Dahlberg giver de relativt luftige udmeldinger brancheforeningerne en mulighed for at positionere sig, mens erfaringerne fra COVID-19 stadig spøger.

- COVID-19 var en slags generalprøve. Vi fik et fingerpeg om, hvad der bliver vigtigt næste gang. Problemet er, at det er for sent at afklare ansvarsfordelingen, når krisen først står i døren. Derfor må brancheforeningerne afkræve styrelserne klare svar på, hvem der har ansvaret for hvad – og hvem der skal betale, siger han.

Hvad kan tandlægerne selv gøre?
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den enkelte klinik med fordel have en beredskabsplan, der sikrer fortsat drift eller en forsvarlig nedlukning ved større sikkerhedsmæssige hændelser. Også Rasmus Dahlberg opfordrer tandlægerne til ikke at vente på klare nationale udmeldinger.

- I virkeligheden bør alle virksomheder – små som store – have en beredskabsplan. Alligevel har mellem 60 og 80 % af små og mellemstore virksomheder ikke én, siger han.

Et godt første skridt er ifølge ham at lave en simpel afhængighedsanalyse ved at stille sig selv en række spørgsmål om, hvordan man kan holde klinikken kørende, hvis Danmark skulle blive ramt af samfundskritiske hændelser. Ifølge Rasmus Dahlberg er det oplagt at bruge en personaledag på at gennemgå scenarierne.

-  Det handler ikke om dommedagstænkning, men om at være forberedt, siger han.

Når beredskabet bliver lokalt
Selv om Balázs Rosta allerede før havde gjort sig tanker om forsyningssikkerhed, har strømafbrydelsen i januar fået ham til at arbejde mere systematisk med beredskabet på sine klinikker på Bornholm. Solcellerne på taget i Klemensker, ekstra vand på lager og daglige udskrifter af patientlister er ikke resultatet af nationale retningslinjer, men af konkrete erfaringer med, hvor sårbar driften bliver, når el, vand og IT svigter.

På Bornholm er beredskabet derfor blevet noget, der løses lokalt – én klinik ad gangen. Indtil videre er det også sådan, det ser ud for mange andre tandlæger i landet.