Vi må aldrig give køb på tandlægens faglige skøn

"Ventelisterne for børn og unge vokser”. Det er en overskrift, som lige for tiden dukker op i forskellige varianter i både lokale, regionale og nationale medier. Nogle steder kædes ventelisterne sammen med manglen på tandlæger og klinikpersonale, andre steder relateres den direkte til udvidelsen af børne- og ungdomstandplejen med de 18-21-årige.

Den dårlige nyhed er, at det er sandt, og de to ting hænger uløseligt sammen. Der er mangel på tandlæger, specialtandlæger og klinikpersonale i den kommunale tandpleje. Det er også et faktum, at de 300.000 ekstra børn og unge, der nu er omfattet af tilbuddet om vederlagsfri tandpleje, har forstærket problemet, og mange steder presser den kommunale tandpleje ekstraordinært på kapaciteten, både når det gælder personale, klinikfaciliteter og økonomi. 

Den ærgerlige nyhed er så, at det hele er forudsigeligt og kunne være undgået. Manglen på tandlæger og specialtandlæger har været undervejs i mange år. Den udvikling har vi advaret politikerne om. Nu er der planer om en ny tandlægeuddannelse i Odense, men den giver ikke flere tandlæger, da man samtidig nedlægger et tilsvarende antal uddannelsespladser i København og Aarhus. Tandlægeforeningen har også lige fra start advaret om, at udvidelsen af børne- og ungdomstandplejen med de 18-21-årige var voldsomt underfinansieret.

Resultaterne ser vi nu: voksende ventelister og kommuner, der ikke kan leve op til de nationale kliniske retningslinjer for statusundersøgelser, som det er beskrevet i dette nummer af Tandlægebladet. 

Det sidste er en rød linje. Vi må ikke havne et sted, hvor det er økonomien i kommunerne, der afgør, hvornår børn og unge kommer til tandlægen i stedet for tandlægens faglige skøn. Som tandlæger og sundhedsprofessionelle må vi insistere på, at intervallet mellem statusundersøgelser fastsættes ud fra en faglig vurdering af sygdomsniveau og risiko for oral sygdom hos den enkelte patient. Og det gælder sådan set både i kommunal praksis og privat praksis. 

Den gode nyhed er, at alle ovenstående problemer kan løses, hvis de nyvalgte politikere på Christiansborg og i kommunerne vil. Formlen er ret simpel: Optaget på de eksisterende tandlægeuddannelser og specialtandlægeuddannelser i København og Aarhus skal øges. Klinikkapaciteten i kommunerne skal udbygges, så det matcher behovet med 300.000 ekstra patienter. Og endelig skal kommunerne have penge, så de i højere grad kan betale privat praksis for at hjælpe med at nedbringe ventelisterne. 

De konstruktive råd er hermed givet videre.