ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Detaljen:

Systematisk tandbørstning

Når bakterierne får frit løb i munden, kan det være livsfarligt. Et nyt projekt på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Hospital vil sikre, at mundhygiejnen også bliver prioriteret under indlæggelse.

Tekst: Nanna Fløjborg / Foto: CATHRINE ERTMANN

Dage og uger mellem tandbørstningerne – det er virkeligheden for mange hospitalsindlagte patienter. For mens man kan få hjælp til at få vasket sit ansigt, så er det at få børstet tænder nærmest fraværende i hospitalssektoren. Den manglende tandbørstning resulterer ikke kun i dårlig mundhygiejne og caries, men kan være livsfarlig, når bakterierne får frit løb i munden. Derfor vil et nyt projekt på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Hospital nu sikre, at mundhygiejnen også bliver prioriteret under indlæggelse. 

Projektet er startet af tandlæge Majbritt Jensen, efter at hun ved selvsyn kunne konstatere konsekvenserne ved den manglende tandbørstning. En indlæggelse endte nemlig med at koste hendes mand seks tænder, flere cariestilfælde og mange smerter. Da projektet startede, blev der i flere tilfælde konstateret candidose, bakterielle belægninger, blødende tandkød og dårlig ånde hos patienterne, men i dag får de børstet tænder tre gange om ugen af bl.a. tandplejestuderende, og det har gjort en forskel. Patienterne melder om færre smerter og bedre livskvalitet, efter at tandbørstningen er sat i system.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE