Polymerisering af plast med plasmalys

En ny type polymerisationslampe kom for nylig på markedet: plasmalyslampen. Sammenlignet med konventionelle halogenlamper udsender plasmalyslamperne lys af relativt høj intensitet og inden for et relativt snævert bølgelængdeområde. Sidstnævnte skulle bevirke at den belysningstid der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig polymerisering af et plastmateriale, kan reduceres betydeligt. Formålet med nærværende arbejde var at sammenligne en række egenskaber ved plastfyldningsmaterialer der enten var blevet polymeriseret vha. en konventionel halogenlampe (XL 3000) eller med én af to forskellige plasmalamper (APOLLO 95E og 1000 PAC). Belysning med APOLLO 95E gav et større antal resterende dobbeltbindinger end belysning med XL 3000, hvorimod resultaterne med 1000 PAC afhang af plastfabrikatet. Plasmalamperne gav en polymerisationsdybde der var lig med eller mindre end den der blev opnået med halogenlampen, afhængigt af plastmaterialet. Bøjestyrken var uafhængig af polymerisationslampen. I ét af to tilfælde var elasticitetsmodulen mindre ved belysning med APOLLO 95E end med XL 3000. Belysning med plasmalamperne gav samme eller mindre spaltedannelse (væg til væg-kontraktion) som den konventionelle lampe. Polymerisering med den plasmalyslampe der blev anvendt i 3 sek., gav generelt dårligere egenskaber end den konventionelle lampe, mens den plasmalyslampe der blev anvendt i 10 sek., generelt klarede sig lige så godt som den konventionelle lampe.Artiklen er baseret på en artikel som tidligere er publiceret i Dental Materials 2000; 16: 330-6.