Behandling ved agenesi af maksillens laterale incisiv

Oversigtsartikel Dato: 14.12.2009

Agenesi af maksillens laterale incisiv er hyppigt forekommende. Således mangler 1,7 % én eller begge af maksillens laterale incisiver. Der redegøres i nærværende artikel for principperne for diagnostik og behandlingsplanlægning. Endvidere beskrives de forskellige typer af behandlinger: Ortodontisk lukning, implantatbehandling og behandling med plastretineret bro. Desuden præsenteres en opgørelse fra Regionstandplejen i Region Nordjylland af behovet for de forskellige behandlingsmodaliteter for 78 patienter med i alt 119 agenesier af maksillens laterale incisiv. Opgørelsen viste, at der svarende til de fleste agenesiområder (69 %) var indikation for implantatbehandling efter afsluttet vækst og eventuel ortodontisk forbehandling. I 11 % af tilfældene var der ikke behov for behandling, og i 9 % var der indikation for ortodontisk lukning. Der var sjældent indikation for behandling med plastretineret bro (4 %), og i 3 % kunne der først lægges en endelig behandlingsplan senere. Få (4 %) ønskede ikke behandling. Det må imidlertid antages, at et betydeligt antal patienter er færdigbehandlet i den kommunale tandpleje uden involvering af regionstandplejen, og at behandlingen har involveret ortodontisk lukning.

Treatment of patients with congenitally missing maxillary lateral incisors: The maxillary lateral incisor is commonly congenitally missing. Actually, 1.7 % has agenesis of one or both of the maxillary lateral incisors. The principles of diagnosis and treatment planning are described. Also, the various treatment modalities are discussed: Orthodontic space closure, implant treatment, and treatment with resin-bonded bridge. Results from a study performed at a centre in the northern part of Denmark for patients with such missing teeth are presented. The study involved 78 patients with 119 congenitally missing lateral incisors. It was revealed that implant treatment was indicated in most cases (69 %) after completed growth and orthodontic treatment, where appropriate. No treatment was required in 11 %, while orthodontic space closure was indicated in 9 %. Treatment with resin-bonded bridge was seldom relevant (4 %). Infrequently, it was too early to establish a treatment plan (3 %) or the patients did not want any treatment (4 %). However, the patient group is selective, because only patients with an expected treatment need after the age of 18 years are referred to the centre. Therefore, treatment involving orthodontic space closure is probably frequently performed without involvement of the centre for patients with congenitally missing teeth.