Indikationer for anvendelse af profylaktisk antibiotikum i tandlægepraksis
Ved en række sygdomme og medicinske behandlinger med mindre immunsuppression samt ved mindre odontologiske indgreb er der ikke indikation for anvendelse af profylaktisk antibiotikum. Beslutningen skal altid baseres på en individuel helhedsvurdering af patientens medicinske og odontologiske risikofaktorer.
For at forebygge den stigende udvikling af bakteriel resistens ønsker Sundhedsstyrelsen, at indikationerne for anvendelse af antibiotika strammes, og at der udarbejdes og implementeres faglige retningslinjer for deres anvendelse i klinikken. Disse anbefalinger beskriver det faglige grundlag for, hvornår der er indikation for at anvende profylaktisk antibiotikum i forbindelse med indgreb i mundhulen. Det drejer sig om henholdsvis risikopatienter med alvorlige former for generelt nedsat immunforsvar eller lokalt øget modtagelighed (med et locus minoris resistentiae) samt om i øvrigt raske patienter, der skal have foretaget risikoindgreb, der er så omfattende, at de i sig selv indikerer anvendelse af profylaktisk antibiotikum.
Ved en række sygdomme og medicinske behandlinger med mindre immunsuppression samt ved mindre odontologiske indgreb er der ikke indikation for anvendelse af profylaktisk antibiotikum. Beslutningen skal altid baseres på en individuel helhedsvurdering af patientens medicinske og odontologiske risikofaktorer.
Når der er indikation for profylaktisk antibiotikum administreres amoxicillin 2 g peroralt (clindamycin/roxithro-mycin ved penicillinallergi) som en engangsdosis en time inden indgrebet. Herudover er det ekstra vigtigt at opretholde sunde forhold i mundhulen hos risikopatienter for at reducere risikoen for bakteriæmi og spredning af infektioner med orale bakterier ved dagligdags gøremål som tandbørstning.
Indications for use of antibiotic prophylaxis in dental practice: In order to prevent further development of bacterial resistance to antibiotics the Danish Health and Medicines Authority has requested professional guidelines describing proper clinical use of antibiotics. This article deals with the basis for administration of prophylactic antibiotics in dentistry.
Indications exist in patients at risk of developing local or general infectious disease due to either severe general immunosuppression or locally increased susceptibility (locus minoris resistentiae) and in otherwise healthy patients undergoing extensive invasive procedures in the oral cavity. However, a number of medical diseases and therapies causing minor immunosuppression and performing of less extensive oral treatment does not pose an indication for antibiotic prophylaxis. The decision must always be based on a thorough evaluation of the patient’s medical and oral risk factors.
When prophylaxis is indicated a single dose of amoxicillin (2 g) (clindamycin/roxithromycin if the patient is allergic to penicillins), is administered per os one hour before treatment. Furthermore, it is of the utmost importance to maintain healthy oral and periodontal conditions in patients at risk in order to reduce the incidence of bacteremia and systemic dissemination of oral microorganisms during tooth brushing and other daily activities.
