Effekten af lokal og systemisk indgift af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling. Systematisk oversigt og meta-analyse af prækliniske og kliniske undersøgelser
Denne artikel præsenterer en samlet fremstilling af to nyligt publicerede systematiske oversigter (1,2) over prækliniske og kliniske undersøgelser af anvendelse af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling.
Denne artikel præsenterer en samlet fremstilling af to nyligt publicerede systematiske oversigter (1,2) over prækliniske og kliniske undersøgelser af anvendelse af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling.
Statiner (fx simvastatin, atorvastatin, rosuvastatin) er kolesterolsænkende lægemidler, der har vundet stor udbredelse til forebyggelse af hjerte-karsygdomme hos patienter med hyperkolesterolæmi. Statiner har imidlertid også anti-mikrobielle, antiinflammatoriske, anti-enzymatiske og sårhelende egenskaber, som kunne være gavnlige ved behandling af parodontitis. Flere dyreeksperimentelle undersøgelser tyder på, at statiner har både forebyggende og helende virkning. I kliniske undersøgelser har lokal applikation af statiner som supplement til mekanisk behandling medført signifikant større reduktion af pochedybde, radiologisk defektdybde og blødningsindeks samt signifikant større fæstegevinst end mekanisk behandling alene. Effekten ses både i intraossøse knogledefekter og i furkaturområder. Enkelte undersøgelser tyder også på, at statiner har lignende gavnlige virkninger, når de appliceres i forbindelse med kirurgiske indgreb. Derimod er der tilsyneladende ingen effekt af systemisk anvendelse af statiner. Der er ikke rapporteret om bivirkninger efter brug af statiner. Styrken af evidensen begrænses af, at næsten alle kliniske studier stammer fra den samme forskergruppe, så der er behov for, at disse lovende resultater bekræftes fra anden side, især med hensyn til størrelsen af effekten. Indtil nu er det ikke alle tilgængelige statiner, der er blevet undersøgt, og man mangler stadig at identificere den maksimalt effektive koncentration, den optimale bærersubstans og eventuelle synergistiske effekter af statiner og andre stoffer i parodontal sårheling.
Klinisk relevans:
Statiner har vundet stor udbredelse som kolesterolsænkende lægemidler; men stofferne har også anti-mikrobielle, anti-inflammatoriske, anti-enzymatiske og sårhelende egenskaber. Patienter, der får lokalbehandling med statiner som supplement til parodontalbehandling, opnår signifikant større pochereduktion og klinisk fæstegevinst end kontrolpatienter, og virkningen ser ud til at vare op til et år efter behandlingen. Derimod synes der ikke at være nogen gavnlig effekt af systemisk indgift af statiner. Disse resultater virker lovende; men effekten er hidtil primært undersøgt i en enkelt forskergruppe, og der er indtil videre ikke noget statinprodukt til odontologisk brug på markedet.
