Billeddiagnostik på sygehuset
Denne artikel er en kort gennemgang af de forskellige billeddiagnostiske værktøjer, der bruges på sygehusene, deres styrker og svagheder ved bestemte lidelser og den risiko, der også er forbundet med at bruge billeddiagnostik. Artiklens målgruppe er sundhedsfagligt personale, der ikke har deres daglige gang på sygehusene.
Den medicinske billeddiagnostik har over de sidste år gennemgået en rivende udvikling. Med udviklingen af hurtigere og mere præcise billeddannende modaliteter/scanningstyper er billeddiagnostikken blevet en uundværlig del af de fleste udredningsforløb på de danske sygehuse. Særligt indenfor akut opstået sygdom og kræftsygdomme er billeddiagnostikken vigtig til hurtig diagnose, men også til opfølgning og recidivopsporing.
Denne artikel er en kort gennemgang af de forskellige billeddiagnostiske værktøjer, der bruges på sygehusene, deres styrker og svagheder ved bestemte lidelser og den risiko, der også er forbundet med at bruge billeddiagnostik. Artiklens målgruppe er sundhedsfagligt personale, der ikke har deres daglige gang på sygehusene.
Klinisk relevans:
De fleste patienter vil komme i kontakt med en røntgenafdeling i forbindelse med sygehusophold eller ambulant udredningsforløb. Det er en fordel, at sundhedspersonale uden for sygehusene er bekendt med de forskellige billeddiagnostiske teknikker, der anvendes, og hvad de hyppigst bruges til. Det er vigtigt at kende til de risikofaktorer, der er ved de forskellige undersøgelser – fx brugen af ioniserende stråling ved røntgen og CT – samt de forholdsregler og kontraindikationer, der er ved MR-scanning.