Sinusløftprocedure med osteotomteknik

Sinusløftprocedure med osteotomteknik og samtidig implantatindsættelse kan anvendes i tilfælde, hvor der er moderat vertikal atrofi af processus alveolaris i maksillens præmolar- og molarregion. Teknikken øger den vertikale højde af processus alveolaris, således at der kan indsættes et længere implantat, end hvis der ikke blev foretaget genopbygning. Sinusslimhinden og den oprindelige bund i sinus maxillaris løftes ved hjælp af kalibrerede osteotomer eller hydraulisk teknik. Hulrummet mellem den eleverede sinusslimhinde og den oprindelige bund af sinus maxillaris udfyldes almindeligvis med et transplantationsmateriale, som placeres via det præparerede implantatleje, før implantatet indsættes.

Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser har vist høj overlevelse af suprastruktur og implantat, begrænset peri-implantært knogletab, vertikal knogleregeneration, få komplikationer og stor patienttilfredshed. Implantatoverlevelsen forbedres signifikant, hvis længden af implantatet er 8 mm eller mere, og hvis den initiale vertikale højde af processus alveolaris er mindst 6 mm. Sinusløftprocedure med osteotomteknik genererer en gennemsnitlig øget vertikal højde af processus alveolaris på 2-5 mm, og tilvæksten forbedres signifikant ved anvendelse af et transplantationsmateriale.

I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om sinusløftprocedure med osteotomteknik og samtidig implantatindsættelse. Imidlertid er der behov for flere randomiserede kontrollerede langtidsundersøgelser, der vurderer overlevelse af såvel suprastruktur som implantat samt knogleregeneration ved indsættelse af flere implantater ved siden af hinanden i samme region, den optimale længde af implantatet og nødvendigheden af et transplantationsmateriale før evidensbaserede behandlingsretningslinjer kan gives om sinusløftprocedure med osteotomteknik og samtidig implantatindsættelse i den bagerste del af overkæben.