Børn og unge med tandmangel – ortodontiske behandlingsmuligheder
ABSTRACT
Introduktion og formål
Blandt børn og unge er agenesi den hyppigste årsag til tandmangel.
Pladslukning med eller uden ortodonti kan betragtes som den bedste behandling ud fra et biologisk hovedprincip.
Det er artiklens formål at illustrere ortodontiske behandlingsmuligheder hos børn og unge med tandmangel som alternativ eller supplement til protetiske løsninger.
Materialer og metoder
Søgning i faglitteraturen efter oversigtsartikler, hvori ortodontiske løsninger på tandmangel er sammenlignet med protetiske løsninger samt præsentation af patienteksempler til illustration af ortodontiske eller interceptive behandlinger ved tandmangel.
Resultater og konklusion
Der blev fundet to oversigter omhandlende agenesi af den maksillære laterale incisiv, hvoraf det ene var baseret på fem studier, som sammenlignede ortodontisk lukning med protetisk behandling. Det andet arbejde var et Cochrane review.
Der blev ikke fundet tilsvarende studier med fokus på agenesi af præmolarer.
Egne patienteksempler viser spontane effekter af rettidig ekstraktion af mælketænder ved hjørnetandsektopi eller agenesi af præmolarer.
Patienteksempler viser ortodontisk lukning ved agenesi af den maksillære laterale incisiv, ved agenesi af den mandibulære 2. præmolar eller ved agenesi af flere præmolarer i samme kvadrant.
Det konkluderes, at ortodontisk lukning og protetisk erstatning er ligeværdige løsninger, som begge kan give et tilfredsstillende resultat. Den ortodontiske lukning er mindst invasiv og vedligeholdeses-fri. Tidlig diagnostik og tværfaglig behandlingsplanlægning tilpasset det enkelte individ er forudsætningen for et godt behandlingsresultat.
Klinisk relevans:
Agenesi er langt den hyppigste årsag til tandmangel hos børn og unge. Ved tandmangel er tidlig diagnostik meget væsentligt, for at der kan lægges en handlingsplan i relation til de afficerede områder. Denne artikel giver et overblik over de forhold, der bør inddrages i behandlingsplanlægningen, og illustrerer med kliniske eksempler, hvorledes faktorer som dentitionsudvikling, kæbevækst, okklusion og blødtvævsforhold har betydning for planlægningen, også af interceptive tiltag som fx rettidig ekstraktion af primære tænder, hemisektion eller autotransplantation. Artiklen drøfter – set fra en ortodontisk synsvinkel – hvilke overvejelser der indgår, når det planlægges, om der bør foretages ortodontisk lukning af området med tandmangel, eller der snarere bør skabes plads til protetisk erstatning.