Konventionel helprotetik eller implantatretineret helprotetik
Antallet af indsatte implantater kan reduceres, og det bliver enklere for patienter at udføre hygiejne omkring implantatdelene. Dette er væsentligt for mange ældre patienter og ikke mindst for geriatriske patienter, hvor man på et tidspunkt kan blive nødsaget til at forsimple behandlinger – ”backing off”, efterhånden som patienter bliver mindre i stand til selv at renholde tanderstatningsdelene.
Tænder og livskvalitet er tæt forbundet, og når tænder mistes, kan det påvirke patienter meget mentalt og fysisk.
Tidligere måtte tandløse patienter acceptere at bære aftagelige helproteser, og mange patienter adapterede sig til situationen, mens andre fik psykologiske problemer.
Dårlige retentionsforhold for proteserne kunne også påvirke patienternes ernæringstilstand, hvorfor der blev udført mange eksperimenter og udviklet teknikker med henblik på at forbedre retentionen af helproteser.
Den største succes blev de osseointegrerede implantater, der gav mange patienter mulighed for at få indsat implantatunderstøttede broer.
Den svenske pioner, professor Brånemark, udtalte bl.a., at ”ingen skal behøve at dø med tænderne i et gIas med vand”, og det var udgangspunktet for hans banebrydende forskning.
Det er imidlertid ikke alle tandløse patienter, der har tilstrækkeligt med knoglevolumen eller økonomi til at få fremstillet implantat-understøttede broer, men undersøgelser viser, at også implantatunderstøttede dækproteser kan hjælpe mange patienter.
Antallet af indsatte implantater kan reduceres, og det bliver enklere for patienter at udføre hygiejne omkring implantatdelene. Dette er væsentligt for mange ældre patienter og ikke mindst for geriatriske patienter, hvor man på et tidspunkt kan blive nødsaget til at forsimple behandlinger – ”backing off”, efterhånden som patienter bliver mindre i stand til selv at renholde tanderstatningsdelene.
Klinisk relevans:
Antallet af tænder påvirker den sundhedsrelaterede livskvalitet, specielt hvis alle tænder mistes. Påvirkningen kan være både fysisk og mental, hvorfor anvendelsen af dentale implantater ikke bare kan forbedre proteseretention og tyggeeffekt, men også kan bedre patienters psykologiske habitus. Selv få implantater har en effekt, men for den geriatriske patient, der ikke længere er i stand til at udføre sufficient hygiejne omkring implantaterne, kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at omforme og simplificere restaureringen.