Risiko for og forebyggelse af oral sygdom blandt ældre
ABSTRACT
Flere ældre har behov for undersøgelse og behandling – fordi flere ældre med flere tænder fører til øget forekomst af orale sygdomme.
Så længe den almene og kognitive tilstand er god, opretholdes tandsundheden. Men med svigtende autonomi, polyfarmaci og nedsat spytfunktion kan den orale sundhed hurtigt forringes – i takt med at mulighederne for terapeutisk intervention forringes.
I denne artikel diskuteres risikofaktorer og forebyggende strategier i forbindelse med udvikling af orale sundhedsproblemer blandt ældre.
Klinisk relevans:
Tandtab er ikke aldersbetinget – men aldersrelateret. Ældre har en forøget risiko for at udvikle orale sundhedsproblemer. Det er væsentligt at identificere risikopatienter. Indsigt i, hvordan sygdomsrisiko varierer fra individ til individ, er grundlaget for et fleksibelt indkaldeinterval, som er baseret på den enkeltes behov (cariesaktivitet, almen sundhedstilstand, mundtørhed, evne til egenomsorg, komplicerede protetiske konstruktioner etc.). Oftest bliver udgifterne til reparation i form af menneskelige og økonomiske resurser betydeligt større end ved de forebyggende tiltag, som rutinerne beskriver. Konsekvenserne af manglende vedligeholdelse er velkendte: tab af tænder, dårligere oral og generel sundhedstilstand, social stigmatisering, ernæringsproblemer, smerter etc. Forebyggelse er bedst – og billigst.