Søvnbruksisme - tandlægens rolle
ABSTRACT
Vurdering af søvnbrusisme og mulige konsekvenser for patienten samt håndtering af disse er tandlægens arbejdsområde.
Søvnbruksisme er en hyppigt forekommende tilstand hos både raske individer og patienter med oro-faciale problemer såsom avanceret tandslid, hypertrofi af kæbemuskulaturen eller smerter i kæbeled og kæbemuskler.
Det er karakteristisk med gentagen tandpres eller tænderskæren, der typisk, men ikke altid forekommer i forbindelse med små opvågningsreaktioner (micro-arousals) under søvn.
Der er for nylig foreslået en simpel og pragmatisk definition på søvnbruksisme: gentagen kæbemuskelaktivitet under søvn med rytmiske (fasiske) eller ikke-rytmiske (toniske) kontraktioner.
Herved er fokus direkte rettet mod selve fænomenet – nemlig kæbemuskelaktiviteten.
Tidligere blev søvnbruksisme anset for en ikke-funktionel parafunktion med tandpres, tænderskæren eller tyggelignende kæbebevægelser, der blev udløst af okklusale suprakontakter og medførte okklusale traumer og bidfunktionsforstyrrelser.
Nyere forskning har midlertidig vist, at okklusale og kranio-faciale anatomiske faktorer udgør en endog meget beskeden risikofaktor for søvnbruksisme.
Derimod er det vist, at faktorer, der indvirker på centralnervesystemets funktion samt det autonome nervesystem, spiller en væsentlig rolle.
I dag anses søvnbruksisme for at udgøre et kontinuum af forskellige typer af kæbemuskelaktivitet, der kan have en fysiologisk og hensigtsmæssig funktion (”normo-bruksisme”) til mulige skadelige følgevirkninger på de oro-faciale væv og funktion (”pato-bruksisme”).
Denne oversigtsartikel beskriver implikationerne af definition, fysiologiske og patofysiologiske forhold og mekanismer ved søvnbruksisme for håndteringen i odontologisk klinik.
Klinisk relevans:
Ikke alle former for søvnbruksisme skal behandles. Vurderes der at være uhensigtsmæssige konsekvenser såsom avanceret slid på tandsættet, vil håndteringen sigte på forebyggelse af mere slid ved bidskinne samt eventuelt opbygning af tabt tandsubstans. Forekommer der samtidig smerte i kæbemuskulatur eller kæbeled, må disse behandles primært med egenomsorg, fysioterapi og analgetika. I sjældne tilfælde kan behandling med botulinumtoksin overvejes til håndtering af kæbemuskulaturen. Okklusion antages ikke længere at have nogen betydning for søvnbruksisme. Baseret på viden om søvnbruksismes orto- og patofysiologi er det således ikke muligt at foretage egentlig kausal behandling af tilstanden søvnbruksisme, men derimod symptomatisk behandling af eventuelle uhensigtsmæssige bivirkninger.