Ortodontiske behandlingsstrategier før, under og efter ortodontisk-kirurgisk behandling
ABSTRACT
Ortodontisk og ortodontisk-kirurgisk behandling af en malokklusion og/eller vækstbetinget kæbeanomali bør have som mål at etablere en entydig, funktionel og stabil okklusion under hensyntagen til en harmonisk ansigtsfysiognomi samt ønskværdigt en forbedring af de øvre luftveje. Diagnosticering og behandlingsplanlægning starter i børne- og ungdomstandplejen, hvor der bør være etableret et struktureret samarbejde mellem specialtandlæger i ortodonti og de kæbekirurgiske afdelinger om behandling af børn med vækstbetingede kæbeanomalier.
Når der er truffet beslutning om, at der skal foretages en ortodontisk-kirurgisk behandling, er det afgørende, at behandlingen foretages i et tæt interdisciplinært samarbejde mellem specialtandlæger i ortodonti og kæbekirurgi og i tilfælde af agenesier eller tandtab også regionstandplejen eller primærsektoren, hvor eventuelt implantat og/eller protetisk behandling skal foregå. I behandlingsplanlægningen skal de ortodontiske tandflytninger være planlagt på forhånd, også selvom nogle af dem foretages i den postkirurgiske fase.
Målet for den prækirurgiske ortodonti er at skabe en situation, hvor tænderne står korrekt i forhold til den skeletale base både sagittalt, vertikalt og transverselt og i forhold til de planlagte flytninger. Dette forværrer ofte den eksisterende malokklusion og skaber en prækirurgisk afvigelse i okklusionen, der som minimum afspejler størrelsen af den skeletale afvigelse, så kirurgen kan placere over- og underkæbe korrekt i alle tre dimensioner i overensstemmelse med en harmonisk ansigtsfysiognomi og luftveje. Den postkirurgiske ortodonti er afgørende for, at et ortodontisk-kirurgisk forløb kan færdiggøres og afsluttes til et resultat af høj kvalitet. Målet med den postkirurgiske ortodonti er at placere tænderne i en tæt og éntydig okklusion, som optimalt er normaliseret i alle tre dimensioner, som derved efterfølgende skal retineres. Patienter, der har gennemgået et ortodontisk-kirurgisk behandlingsforløb, bør som minimum følges af både specialtandlæger i ortodonti og kæbekirurgi i to år efter den kirurgiske behandling.
Klinisk relevans:
Behandlingen af patienter med vækstbetinget kæbeanomali er en opgave for specialtandlæger i ortodonti og kæbekirurgi. Det er afgørende, at der er et tæt interdisciplinært samarbejde i diagnosticering, planlægning og udførelse af behandlingen, hvor alle kender kender hinandens roller, for at der kan opnås et resultat af høj kvalitet. Alle tandflytninger før og efter kirurgi skal være planlagt, for at kirurgien kan udføres korrekt i henhold til de overordnede mål om et korrekt bid, bedring af ansigtsfysiognomi og luftveje. Diagnosticering og planlægning starter allerede i børne- og ungdomstandplejen, hvor specialtandlæger fra begge specialer også bør være til stede. Patienter, som tillige har agenesier, og/eller den ældre del af populationen vil ofte have et protetisk rekonstruktionsbehov, hvilket skal indgå i planlægningen. Efter endt behandling og kontrolperiode skal opfølgning kunne varetages af privatpraktiserende tandlæger. Det er derfor vigtigt, at alle tandlæger og specialtandlæger i børne- og ungdomstandplejen, regionstandplejen og den private tandpleje har et godt kendskab til denne patientgruppe.