Distraktionsosteogenese – en oversigt over anvendelse svarende til kæbeskelettet
Distraktionsosteogenese kan anvendes til at korrigere vækstforstyrrelser i både over- og underkæben. I underkæben anvendes behandlingen hyppigst ved følger efter juvenil idiopatisk artritis, traume svarende til kondylen, hemifacial mikrosomi eller mikrognati.
Introduktion og formål
Udtalte vækstafvigelser af kæberne kan undertiden være vanskelige at behandle ved hjælp af konventionel ortognatkirurgisk behandling, idet der kan blive tale om omfattende kirurgi med betydelig risiko for recidiv. Et alternativ er at foretage gradvis knogleforlængelse med distraktionsosteogenese. Formålet med denne oversigt er at beskrive behandlingsprincippet og dets anvendelse til behandling af forskellige kæbeanomalier.
Materiale og metode
Der er anvendt information fra litteraturen om distraktionsosteogenese, og anvendelsen af teknikken er beskrevet ved forskellige patientkategorier baseret på eget patientmateriale. Patienteksempler præsenteres til illustration af behandlingsforløb.
Resultater og konklusion
Distraktionsosteogenese kan anvendes til at korrigere vækstforstyrrelser i både over- og underkæben. I underkæben anvendes behandlingen hyppigst ved følger efter juvenil idiopatisk artritis, traume svarende til kondylen, hemifacial mikrosomi eller mikrognati. Behandlingen kan foretages i forskellige aldre. Hvis behandlingen udføres før afsluttet vækst, sker det oftest i kombination med en ortodontisk behandling og vækstadapterende tiltag. Hos udvoksede patienter kan der være behov for osteotomi på overkæben i samme behandlingsforløb. I overkæben foretages distraktionsosteogenese oftest hos patienter med følger efter læbe-ganespalte-behandling, da arvæv kan gøre det vanskeligt at avancere maksillen tilstrækkeligt på en gang. Distraktionsosteogenese skal derfor betragtes som et supplement til konventionel ortognatkirurgisk behandling hos udvalgte patientgrupper.
Klinisk relevans:
Nogle børn og unge kan have alvorlige forstyrrelser af kæbevæksten, fx som følge af juvenil artritis, brud i kondylen eller læbe-gane-spalte. Behandlingen kan være vanskelig, da behandling af store afvigelser med traditionel ortognatkirurgisk behandling ofte er karakteriseret ved forøget risiko for recidiv. Distraktionsosteogenese kan være en alternativ metode til behandling af sådanne patienter, da teknikken indebærer en gradvis forlængelse af kæbeknoglen og det omkringliggende blødtvæv.