Ortodontisk eller kirurgisk assisteret ganeekspansion ved maksillær hypoplasi og klasse III-malokklusion
I nærværende oversigtsartikel redegøres for dentoalveolære og basale karakteristika ved maksillær hypoplasi og klasse III-malokklusion samt behandlingsmuligheder.
Maksillær hypoplasi skyldes manglende vækstudvikling i maksillen og kendetegnes ved en konkav ansigtsprofil, transversale okklusionsafvigelser, anteriort åbent bid, trangstilling, kompromitteret nasal respiration og klasse III-malokklusion.
Vækstforstyrrelser i maksillen og transversale okklusionsafvigelser kan ofte kompenseres og korrigeres ved vækstadapterende behandling, hvis rettidig interceptiv behandling iværksættes.
Imidlertid nødvendiggør ekstrem maksillær hypoplasi oftest ortodontisk-kirurgisk behandling involverende kirurgisk assisteret ganeekspansion med sprængning af den midtpalatinale sutur og/eller sektioneret Le Fort I-osteotomi.
Manglende korrektiv behandling af vækstforstyrrelser i den dentoalveolære og basale kæberelation ved maksillær hypoplasi kan medføre tygge- og bidfunktionelle gener, malokklusion, tvangsføring af mandiblen, trangstilling, psykosociale problemer og uhensigtsmæssigt slid af tænderne.
Tidlig diagnostik og iværksættelse af relevant interceptiv behandling er derfor vigtigt ved maksillær hypoplasi og klasse III-malokklusion for at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat med færrest mulige invasive procedurer og ubehag for patienten.
I nærværende oversigtsartikel redegøres for dentoalveolære og basale karakteristika ved maksillær hypoplasi og klasse III-malokklusion samt behandlingsmuligheder.
Klinisk relevans:
Maksillær hypoplasi kendetegnes ved manglende vækstudvikling i maksillen, transversale okklusionsafvigelser og tendens til udvikling af klasse III-malokklusion. Vækstforstyrrelser i maksillen og transversale okklusionsafvigelser kan i mange tilfælde kompenseres og korrigeres ved vækstadapterende behandling, hvis rettidig interceptiv behandling iværksættes. Imidlertid nødvendiggør ekstrem maksillær hypoplasi ofte ortodontisk-kirurgisk behandling involverende kirurgisk assisteret ganeekspansion med sprængning af den midtpalatinale sutur og/eller sektioneret Le Fort I-osteotomi. Tidlig diagnostik og iværksættelse af relevant behandling er derfor vigtigt ved maksillær hypoplasi og klasse III-malokklusion for at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat med færrest mulige invasive procedurer og gener for patienten.