Okklusion og temporomandibulær dysfunktion – hvad er sammenhængen, og hvad er der behandlingsmæssigt evidens for?
Der findes ikke evidensbaseret støtte for at foretage korrektion af okklusionen med henblik på at forebygge smerte eller TMD. Derfor må man anbefale tandlæger at anlægge en konservativ strategi ved behandling af patienter med TMD.
Hypotesen om, at okklusionen er en væsentlig årsag til smerte og dysfunktion i det mastikatoriske system, har ikke kunnet bevises på baggrund af foreliggende forskningsrapporter. I forbindelse med den svenske socialstyrelses udarbejdelse af kliniske retningslinjer for tandplejen er der foretaget en grundig gennemgang af korrektion af okklusionen i forbindelse med specifikke tilstande inden for temporomandibulær dysfunktion (TMD). Denne artikel giver et overblik over de anbefalinger, man er nået frem til på baggrund af en konsensusprocedure, idet manglen på randomiserede studier af høj kvalitet ikke muliggjorde solide evidensbaserede anbefalinger. En konservativ tilgang med reversible behandlinger anbefales, da patienter med TMD ofte har komorbiditetssymptomer i form af andre smertetilstande, psykiske forstyrrelser eller generel artikulær hypermobilitet, tilstande som alle kan bidrage til forekomsten af symptomer i kæbe- og ansigtsregionen. På baggrund af den aktuelle viden er okklusale korrektioner derfor kun indiceret i få tilfælde og med det primære formål at forbedre tyggeevnen og stabiliteten af okklusionen.
Klinisk relevans:
Artiklen giver et overblik over den aktuelle viden om sammenhængen mellem tændernes okklusion og tyggeapparatets funktion, herunder symptomer og kliniske tegn på temporomandibulær dysfunktion (TMD). Der er generelt ikke belæg for at foretage okklusale korrektioner. Sådanne indgreb, der kan strække sig fra selektiv beslibning til ortodontisk kirurgi og protetisk behandling, er kun indiceret i få tilfælde og med det primære formål at forbedre tyggeevnen.Occlusion and temporomandibular disorders – how is the association and what is the evidence in relation to treatment?
The hypotheses that dental occlusion is a significant cause of pain and dysfunction of the jaw system has not been proven. In the work by the Swedish National Board of Social Affairs and Health to generate guidelines for dental health care has adjustments of dental occlusion in relation to specific conditions within the temporomandibular dysfunction (TMD) concept have been scrutinised. The paper gives an overview of the recommendations based on a consensus of procedure since there was no robust evidence from high-quality randomized trials. A conservative approach with reversible treatment options is advocated since patients with TMD often have co-morbid symptoms such as other pain conditions, mood disturbances or generalized articular hypermobility which may contribute to their symptoms in the jaw and face region. Based on the present knowledge, occlusal adjustments are only indicated in certain cases to improve chewing ability and occlusal stability and support.
