Tonsillae palatinae
I nærværende oversigtsartikel gennemgås ganetonsillernes embryologiske udvikling, anatomi, funktion, de hyppigste, infektiøse, benigne og maligne tilstande samt udredning og behandling heraf.
Tonsillae palatinae (ganetonsillerne) er en del af det lymfoide væv i de øvre luftveje og indgår i den Waldeyerske svælgring som en del af immunforsvaret. Ganetonsillernes anatomiske placering mellem forreste og bagerste ganebue gør dem ofte synlige eksempelvis i forbindelse med rutineundersøgelse hos en tandlæge. Derved indtager tandlæger en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde, idet de enten kan henvise til eller opfordre patienten til at søge privatpraktiserende øre-næse-hals-læge, hvis symptomer eller objektive fund giver mistanke om benign eller malign sygdom udgående fra ganetonsillerne. Er der mistanke om malignitet, kan både tandlæger og speciallæger i tand-, mund- og kæbekirurgi henvise patienten til privatpraktiserende øre-næse-hals-læge i kræftpakkeforløb. Kendskab til ganetonsillernes normalanatomi samt kliniske tegn på sygdom i relation hertil er derfor vigtigt for den behandlende tandlæge i differentialdiagnostisk øjemed. I nærværende oversigtsartikel gennemgås ganetonsillernes embryologiske udvikling, anatomi, funktion, de hyppigste, infektiøse, benigne og maligne tilstande samt udredning og behandling heraf.
Klinisk relevans:
Under en rutinetandlægeundersøgelse vil tandlæger ofte opnå indblik til ganetonsillerne og deres udseende pga. den anatomiske placering mellem forreste og bagerste ganebue. Ganetonsillernes normalanatomi kan være forskellig patienterne imellem, mens symptomer på tonsilsygdom kan variere og have overlap med sygdomme af odontogen oprindelse. Særligt tonsilkræft har et stærkt varierende symptombillede, og til tider udebliver symptomer helt. Kendskab til ganetonsillernes normalanatomi, benigne variationer og faresignaler med risiko for malignitet er derfor nødvendigt i forbindelse med differentialdiagnostiske overvejelser. I nogle tilfælde vil en vurdering hos privatpraktiserende øre-næse-halslæge være nødvendigt for at sikre korrekt diagnostik og evt. behandling.Palatine tonsils
The palatine tonsils are a part of the lymphoid tissue in the upper respiratory tract where they contribute to the immune system as a part of Waldeyer’s ring. The anatomic position of the palatine tonsils, between the pharyngeal arches, makes them visible during routine dental examination, which is why dentists play a vital role in the interdisciplinary collaboration. If symptoms or objective findings indicate benign or malignant disease originating from the palatine tonsils, dentists can either refer or encourage patients to see an ear, nose and throat specialist. In the event of suspected malignancy, both dentists and oral surgeons can refer patients to a cancer patient pathway at an ear, nose and throat specialist. Concerning differential diagnostic purposes, knowledge of normal anatomical variations of the palatine tonsils and clinical signs of disease related to these are important. In the current review, we present the embryologic development, anatomy and functional role of the palatine tonsils, common infections, benign and malignant conditions, along with the investigation and treatment of these.