Grauballemandens tandslid
Grauballemandens tandslid kan i henhold til moderne diagnostiske kriterier kategoriseres som ”patologisk tandslid” for en godt 30-årig.
Undersøgelse af kæber og tandsæt indgik i de seneste tværdisciplinære videnskabelige undersøgelser af Grauballemanden, som blev gennemført 2001- 2002. 20 tænder blev fundet ved moseliget, mens det kunne konstateres, at syv tænder var gået tabt enten i mosen eller i forbindelse med udgravningen i 1952. Ved de odontologiske undersøgelser blev også tandslid analyseret, hvilket er emnet for denne fokusartikel. I lighed med talrige andre arkæologiske kraniefund har Grauballemanden, der døde omkring 30-årsalderen, haft meget udtalt okklusalt tandslid. Det er antagelsen, at dette primært har været forårsaget af indtag af grov kost. Både makroskopiske og histologiske undersøgelser antyder, at reparative processer, herunder dannelse af sekundær og tertiær dentin samt reparativ rodcement, har været aktive som respons på tandsliddet.
Klinisk relevans:
Tidligere tiders grove kost betød, at udtalt tandslid har været et vilkår, som er beskrevet i talrige arkæologiske fund fra mange områder af verden helt tilbage til forfædrene for homo sapiens. Tandsættet hos vores meget velbevarede, verdensberømte moselig Grauballemanden viser, at også han, der var omkring 30 år, da han døde, havde voldsomt tandslid. Odontologiske undersøgelser har imidlertid vist, at reparative processer, både dentin og rodcement, søgte at imødegå følgerne af de mekaniske påvirkninger, tandsættet var udsat for som konsekvens af tygning af grov abraderende kost.
The Grauballe man’s tooth wear
Examinations of the teeth and jaws were part of the latest interdisciplinary scientific investigations of Grauballe Man performed in 2001-2002. Twenty teeth were found with the bog body while 7 were lost post mortem in the bog or during the excavation in 1952. As observed in many archaeological dental investigations of ancient populations the Grauballe Man examinations revealed that the bog body had severe occlusal wear when he died at the age of about 30 years old. The dental wear was presumably caused by intake of abrasive food. Both macroscopic and histological examinations of the Grauballe Man dentition documented the formation of reparative secondary and tertiary dentine and cementum.