Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikatione
Denne artikel gennemgår anvendelsen af 3D-print inden for protetik med fokus på printteknikker, materialeegenskaber, kliniske indikationer og teknikkens begrænsninger.
3D-print-fremstillingsteknologi har gennemgået en hastig udvikling i de sidste årtier til en integreret del af den digitale arbejdsgang. Da teknologien har store perspektiver med potentiale for hurtig implementering inden for odontologi, er viden og kendskab til additiv fremstillings- teknologi (3D-print) afgørende for korrekt anvendelse af teknikken. Denne artikel gennemgår anvendelsen af 3D-print inden for protetik med fokus på print-teknikker, materialeegenskaber, kliniske indikationer og teknikkens begrænsninger. Nuværende 3D-printteknologi muliggør fremstilling af strukturer i metallegeringer, resinmaterialer og keramiske materialer. Metalstrukturer, der er fremstillet med 3D-print i krom-kobolt eller titanium, anvendes til både fast og aftagelig protetik og har vist sig at have favorable mekaniske egenskaber samt sufficient nøjagtighed i klinik. Lyspolymeriserende resinmaterialer fremstillet på en Vat-fotopolymerseringsprinter er egnet til fremstilling af modeller, bidskinner, kirurgiske guideskinner, helproteser, individuelle skeer og midlertidige restaureringer. Fremstillingen er teknikfølsom, og mange faktorer, bl.a. print-parameter og post-processering, påvirker nøjagtigheden og de mekaniske egenskaber af det printede emne. 3D-print af keramiske restaureringer er under udvikling, men fræsning er stadig den anerkendte standardfremstillingsmetode. Selvom der på nuværende tidspunkt er begrænsninger i 3Dprintteknikken, vil den kontinuerlige teknologiske udvikling i 3D printere og materialer have en meget lovende fremtid inden for protetik.
Klinisk relevans:
Tandlæger er nu blevet vidne til det voksende antal applikationer af 3D-print i protetik. Materialer som metaller, resin og endda keramik står i centrum for denne teknologiske revolution. Derudover opfordrer udviklingen og tilgængeligheden af 3D-printere klinikere til at udstyre deres praksis med sådan teknologi. Denne transformative teknologi omformer landskabet inden for protetik med uovertruffen nøjagtighed. Selvom 3D-printteknologien bringer en enorm klinisk anvendelse indenfor protetik, skal klinikere være opmærksomme på de begrænsninger og indflydelsesfaktorer, der kan påvirke proceduren.
Additive manufacturing in prosthodontics: techniques, materials, and clinical indications
3D-print manufacturing technology has undergone a rapid evolution in the past decades to become an integral part of the digital workflow. The technology has great perspectives with the potential for rapid implementation in dentistry. Knowledge and familiarity with additive manufacturing (3D-print) are essential for the correct application of the technique. This article reviews the use of 3D-print in prosthodontics, focusing on printing techniques, material properties, clinical indications, and limitations of the technique. Current 3D-print technology enables the production of structures in metal alloys, resin materials, and ceramic materials. Metal structures manufactured with 3D-print in chrome-cobalt or titanium are used for both fixed and removable prostheses with favorable mechanical properties and sufficient accuracy. Light-polymerising resin materials produced on a VAT-photopolymerization 3D-printer are suitable for producing models, occlusal splints, surgical guide splints, complete dentures, individual impression trays, and temporary restorations. The technique is sensitive and many factors, including print parameters and post-processing, affect the accuracy and mechanical properties of the printed objects. 3D-printing of ceramic restorations is under development, but milling is still recognized as the standard manufacturing method. Although there are currently limitations to the 3D-print technique, the continuous technological development in 3D-printers and materials may have a successful future in prosthodontics.