Dentinbesparelse ved stiftudboring – varme versus mekanisk fjernelse af guttaperka med Largo bor
Majoriteten af tandlægestuderende foretrak varmeteknikken. Varmeteknikken bør afdækkes i fremtidige kliniske studier, men flere forhold viser, at varmeteknikken er lovende som en komplikationsnedsættende faktor ved placering af rodstift.
Introduktion og formål
– Rodperforation ved stiftudboring er velkendt. Der undersøges ved placering af rodstift, om brug af varme til guttaperkafjernelse sammenlignet med mekanisk fjernelse med Largo bor er dentinbesparende og dermed potentielt komplikationsnedsættende.
Materiale og metoder
– 92 mandibulære molarer anvendtes til udvikling og undersøgelse af varmeteknikken. 30 tandlægestuderende (6. og 8. semester) fik udleveret molarer rodfyldt distalt med henblik på guttaperkafjernelse og stiftpræparation ved placering af rodstift. Følgende effektmål blev anvendt: +/- rodperforation; ændringer i kanalvægstykkelsen efter guttaperkafjernelse samt stiftpræparation registreret på 2D- og 3D-røntgen; +/- temperaturstigning over defineret kritisk grænseværdi. Guttaperka blev fjernet med Largo bor i kontrolgruppen og med varme i testgruppen. Grupperne blev afsluttet med samme standardiserede procedure for stiftpræparation. Tidsmåling blev udført og procedurerne kvalitativt evalueret.
Resultater og konklusion
– Den gennemsnitlige temperaturstigning (4,8 ± 1,2 °C) ved varmeteknikken overskred ikke den kritiske grænse på 10 °C. Efter guttaperkafjernelse og stift-præparation var kanalvæggene reduceret med 0,9 ± 0,6 mm i kontrolgruppen overfor 0,5 ± 0,4 mm i testgruppen. I kontrolgruppen viste røntgendata øget dentinfjernelse mesialt sammenlignet med testgruppen (P = 0,001) samt én rodperforation versus ingen i testgruppen. Tidsforbruget var kortere ved varmeteknikken og var signifikant bedre til at ramme planlagt præparationsdybde (P = 0,031). Majoriteten af tandlægestuderende foretrak varmeteknikken. Varmeteknikken bør afdækkes i fremtidige kliniske studier, men flere forhold viser, at varmeteknikken er lovende som en komplikationsnedsættende faktor ved placering af rodstift
Klinisk relevans:
Ifølge Tandlægeforeningens Tandskadeforsikring er der i gennemsnit over de sidste fem år blevet anmeldt 55 sager om parital perforation i forbindelse med stiftudboring med anvendelse af mekanisk teknik. Dette svarer til omkring 3 % af alle anmeldte sager. Eftersom disse tal kun har at gøre med officielle rapporterede hændelser, afspejler det sandsynligvis kun ”toppen af isbjerget”, og derfor er det forventede antal endnu højere. Anvendelse af varme til fjernelse af guttaperka formodes at kunne reducere komplikationer ved stiftudboring.
Dentine saving method for post space preparation – heat versus mechanical removal of gutta-percha with largo drill
Introduction and purpose
– Root perforation during post placement is well known. When placing a post, it is investigated whether the use of heat for gutta-percha removal compared to mechanical removal with a Largo bur is dentine-saving and thus potentially reduces complications.
Material and methods
– Ninety two molars were used in the development and examination of thermal removal of gutta-percha. 30 dental students (6th and 8th term) were given two mandibular molars rootfilled in the distal root for post preparation testing. The following outcome measures were used: +/- root perforation; changes in the thickness of the root canal after gutta-percha removal and post preparation registered on 2D and 3D x-ray images; +/- temperature rise to a defined critical threshold. In the control group the gutta-percha was mechanically removed and in the test group it was removed with heat. Both groups were completed with the same standardised procedure of post preparation. The procedure was timed and qualitatively evaluated.
Results and conclusion
– The temperature rise (4.8 ± 1.2°C) did not pass the critical limit of 10°C. After post preparation the walls of the root canal were reduced by 0.9 ± 0.6 mm in the control group compared to 0.5 ± 0.4 mm in the test group. In the control group both the 2D- and 3D-registrations showed a higher degree of mesial dentine removal compared to the test group (P = 0.001) as well as one root perforation compared to none in the test group. The thermal method was faster and significantly better at achieving the planned depth (P = 0.031). Most of the dental students would prefer the thermal method. The heating technique should be examined further in future clinical studies, but several factors show that the heating technique is promising as a complication-reducing factor when placing a post.
