Sammenhængen mellem parodontitis og Alzheimers sygdom
Ved intensiv parodontalbehandling kan tandlæger muligvis medvirke til at forebygge og bremse de patologiske mekanismer, der opstår i hjernen ved Alzheimers sygdom, og derfor er det vigtigt som tandlæge at gribe ind og hjælpe sine patienter for at mindske udviklingen af denne sygdom. Bliv klogere på sammenhængen i denne oversigtsartikel.
Parodontitis er en multifaktoriel inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv og er den mest udbredte ikkesmitsomme inflammatoriske sygdom i verden. Flere nyere studier viser, at parodontitis er en mulig risikofaktor for udviklingen af den neurodegenerative sygdom, Alzheimers sygdom, som er den hyppigste årsag til demens. Sygdommen er karakteriseret ved svækkelse af hukommelsen, ændring i adfærd og nedsættelse af den kognitive funktion. Formålet med denne oversigt er at belyse en mulig sammenhæng mellem parodontitis og Alzheimers sygdom undersøgt ved en systematisk litteratursøgning i den allerede eksisterende litteratur. Litteratursøgningen blev gennemført i databasen PubMed med nøgleordene ”periodontitis”, ”periodontal disease”, ”Alzheimers disease” og ”Alzheimer’s”. Ud fra studierne kunne det konkluderes, at forekomst af parodontitis i såvel mennesker som mus potentielt kan føre til akkumulering af betaamyloid-peptider og degeneration af neuroner i hjernen og derved udvikling af Alzheimers sygdom. Derudover fandtes studier med tæt association mellem bakterier associeret til parodontitis, bl.a. Porphyromonas gingivalis og Alzheimers sygdom, og der er fundet spor af bakterier og virulensfaktorer knyttet til P. gingivalis i hjerner hos patienter med Alzheimers sygdom. Sammenfattende viste studierne, at der potentielt set findes en sammenhæng mellem parodontitis og Alzheimers sygdom.
Klinisk relevans:
For klinikeren er sammenhæng mellem parodontitis og Alzheimers sygdom særdeles relevant med henblik på at bidrage til tidlig diagnostik, forebyggelse og behandling. Parodontitis er den mest udbredte ikkesmitsomme inflammatoriske sygdom, og det tyder på, at parodontitis kan fremme udviklingen af Alzheimers sygdom. Ved intensiv parodontalbehandling kan tandlægen muligvis medvirke til at forebygge og bremse de patologiske mekanismer, der opstår i hjernen ved Alzheimers sygdom, og derfor er det vigtigt som tandlæge at gribe ind og hjælpe sine patienter for at mindske udviklingen af denne sygdom. Samtidig bidrager den påviste sammenhæng til et øget fokus på oral sundhed og medvirker desuden til en forbedring af den generelle sundhed og livskvalitet.
The connection between periodontitis and
alzheimer’s disease
Periodontitis is a multifactorial inflammatory disease of the tooth-supporting tissues and is the most prevalent non-communicable inflammatory disease in the world. Several recent studies show that periodontitis is a possible risk factor for the development of the neurodegenerative disease, Alzheimer's disease. Alzheimer's disease is the most common cause of dementia and is characterized by progressive decline in memory, behaviour, and cognitive function. The purpose of this review was to elucidate the possible association of periodontitis with Alzheimer's disease, investigated through a systematic literature search in the existing literature. The literature search was conducted in the PubMed database with the keywords “periodontitis”, “periodontal disease”, “Alzheimer's disease” and “Alzheimer’s”. From the available studies, it can be concluded that exposure to periodontitis in either humans or mice leads to the accumulation of betaamyloid peptides and degeneration of neurons in the brain and thus potentially development of Alzheimer’s disease. In addition, a close association of bacteria associated with periodontitis, including Porphyromonas gingivalis, with Alzheimer’s disease has been seen, and studies have identified bacteria and virulence factors associated with P. gingivalis in brains of patients with Alzheimer's disease. In conclusion, it is likely that an association of periodontitis with Alzheimer’s disease exists.
