Disseminerede odontogene infektioner
Denne narrative oversigtsartikel giver et overblik over incidensen, ætiologien og patogenesen ved CA, IE og sepsis. Derudover fokuserer artiklen på de mulige sammenhænge med orale patologiske tilstande og de specifikke sygdomme
Mikroorganismer, der indgår i den orale mikrobiota, er længe blevet koblet til udviklingen af en lang række ekstraorale infektiøse sygdomme og sepsis. Oprindeligt har infektiøs endokarditis (IE) tiltrukket sig størst opmærksomhed, da mikroorganismer, der typisk påvises i mundhulen, i adskillige årtier er blevet isoleret fra hjerteklapperne hos patienter med IE. Men også opmærksomheden på patienter med cerebral absces (CA) er steget de senere år. Årsagen til dette kan muligvis forklares ved, at der i dag generelt er et større fokus på ekstraorale infektiøse sygdomme forårsaget af orale patologiske tilstande, men også at anvendelse af avancerede mikrobiologiske analysemetoder har ført til, at der i abscesmaterialet hyppigere påvises mikroorganismer, der indgår i den orale mikrobiota. Orale patologiske tilstande er hyppige blandt befolkningen, og i dag mangler vi indsigt i, hvorfor kun et fåtal af patienter med orale patologiske tilstande udvikler alvorlige ekstraorale infektioner og sepsis. Denne narrative oversigtsartikel giver et overblik over incidensen, ætiologien og patogenesen ved CA, IE og sepsis. Derudover fokuserer artiklen på de mulige sammenhænge med orale patologiske tilstande og de specifikke sygdomme.
Klinisk relevans:
Viden om orale patologiske tilstande, der forårsager ekstraorale infektiøse sygdomme, er afgørende for at forstå, hvilke patienter der er iøget risiko for at udvikle disse sygdomme. Forebyggende behandling hos disse risikopatienter vil i så fald kunne prioriteres.
Dissemination of odontogenic infections
Microorganisms from the oral microbiota have been linked to the development of a wide range of extraoral infectious diseases and sepsis for decades. Throughout the years, infectious endocarditis (IE) has attracted the most attention, as microorganisms typically habouring in the oral cavity have been isolated from heartvalves in patients with IE. However, attention to cerebral abscess (CA) patients has also increased in recent years. The reason for this may be explained by an increased focus on extraoral infectious diseases caused by oral pathological conditions, as well as the use of the advanced molecular biological methods
leading to more frequent detection of microorganisms from the oral microbiota in abscess material. Oral pathological conditions are common. Today it is not known, why only a few patients with oral pathological conditions develop serious extraoral infections and sepsis. This narrative review article overviews the incidence, aetiology, and pathogenesis of CA, IE, and sepsis.