Nikotinposer og det orale helbred
Denne oversigtsartikel understreger behovet for yderligere forskning, især for longitudinelle studier, udført af uafhængige forskere.

Nikotinposer er røgfrie nikotinprodukter, der i modsætning til snus ikke indeholder tobak. Det er ulovligt at sælge snus i hele EU, bortset fra Sverige, mens det er lovligt at sælge nikotinposer til unge over 18 år. I de seneste år er forbruget af røgfrie nikotinprodukter steget markant, især blandt de helt unge. Formålet med denne systematiske oversigtsartikel er at kortlægge eksisterende evidens vedrørende brug af nikotinposer og orale helbredsrisici forbundet hermed. Litteratursøgningen blev udført i PubMed, MEDLINE og Embase. Kun 10 ud 16 identificerede artikler opfyldte kriterierne for inklusion. Litteratursøgningen viser, at der endnu er et beskedent antal videnskabelige artikler om nikotinposers potentielle skadelige virkninger på det orale helbred, og de er primært baseret på tværsnitsstudier og eksperimentelle studier. Mange af dem er forbundet med stærke interessekonflikter, da de er skrevet af tobaksindustrien. Resultaterne indikerer, at nikotinposer er mindre skadelige end både snus og cigaretter. De kan dog ikke anbefales som alternativ på grund af afhængighedsrisiko, negative effekter på hjernens udvikling, hjerte-kar-systemet og udfaldet af en graviditet. Andre resultater peger i retning af øget risiko for udvikling af inflammatoriske og toksiske reaktioner i mundslimhinden. Denne oversigtsartikel understreger behovet for yderligere forskning, især for longitudinelle studier, udført af uafhængige forskere. For at beskytte især børn og unge, er der i Danmark netop vedtaget en lov, der med ikrafttræden fra 1. april 2025 skal øge reguleringen af nikotinprodukters indhold af nikotin og aromastoffer.
Klinisk relevans:
De seneste år er brugen af nikotinposer blevet mere udbredt, især blandt de helt unge. Tandlæger spiller en central rolle i at identificere de orale helbredsrisici, der kan være forbundet med brug af nikotinholdige produkter. Det er selvsagt også vigtigt, at tandlæger er opdaterede i forhold til den seneste viden om de forskellige røgfrie nikotinprodukters mulige sundhedsskadelige virkninger for at kunne rådgive deres patienter bedst muligt. Denne oversigtsartikel understreger behovet for øget opmærksomhed på nikotinposers potentielle skadevirkninger samt rådgivning om afhængighed og sundhedsrisici.
Oral nicotine pouches and oral health
Nicotine pouches are smokeless nicotine products that, unlike snuff, do not contain tobacco. It is illegal to sell snuff throughout the EU, except for Sweden, while it is legal to sell nicotine pouches to young people above the age of 18. In recent years, the consumption of smokeless nicotine products has increased significantly, especially among the very young. The purpose of this systematic review article is to map existing evidence regarding the use of nicotine pouches and the associated oral health risks. The literature search was performed in PubMed, MEDLINE and Embase. Only 10 out of 16 identified articles met the criteria for inclusion. This review shows that there are still a few number of scientific articles on the potential harmful effects of nicotine pouches on oral health, and they are primarily based on cross-sectional and experimental studies. Several of them pose conflict of interest as they are written by the tobacco industry. The results indicate that nicotine pouches are less harmful than snuf and cigarettes. However, they cannot be recommended as an alternative due to the risk of addiction, damaging effects on the immature brain, the cardiovascular system and pregnancy. This review article emphasises the need for further research, particularly for longitudinal studies, conducted by independent researchers. In Denmark, a legislative proposal has just been adopted which, with effect from 1 April 2025, will increase the regulation of the nicotine and flavoring content of nicotine products particularly to protect children and adolescents.