ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Oversigtsartikel:

COVID-19-pandemien og tandplejen: Årsag og virkning

ABSTRACT

Oversigtsartikel Dato: 21.03.2022

COVID-19-PANDEMIEN OG TANDPLEJEN: ÅRSAG OG VIRKNING
Der er nu gået to år, siden det nye coronavirus SARS-CoV-2 begyndte at sprede sig fra Wuhan i Kina til den øvrige verden og dermed skabte COVID-19-pandemien. Symptomerne på COVID-19 kan variere fra lette symptomer i luftveje og mave-tarm-kanal til alvorlig pneumoni og i værste fald død. I løbet af pandemien er der ved mutation opstået nye varianter, som har givet anledning til bekymring på grund af deres ændrede kliniske karakteristika som fx større smitsomhed, alvorligere sygdomsbillede og mindre effekt af vacciner. SARS-CoV-2 overføres hovedsagelig via sekreter fra luftvejene. Det optræder ofte i saliva hos inficerede patienter både med og uden kliniske symptomer. Der har derfor været betydelig frygt for smitteoverførsel mellem patient og tandlæge i forbindelse med tandbehandling, og det førte i pandemiens tidlige faser til kraftige restriktioner af al ikkeakut tandbehandling. Dette har forårsaget et betydeligt efterslæb i tandplejen og forlængede indkaldeintervaller. Orale epitelceller og spytkirtler er modtagelige for SARS-CoV-2. Der er imidlertid ikke indtil nu påvist nogen orale sygdomsmanifestationer, som ved virologisk diagnostik kan henføres til SARS-CoV-2. Dårlig oral sundhedstilstand, især parodontitis, er dog under mistanke for at kunne forværre forløbet af COVID-19, fx via forøget aspiration af orale bakterier, som kan forårsage koinfektioner, eller via øget systemisk inflammation som følge af parodontitis. Der er behov for yderligere undersøgelser til belysning af den mulige indflydelse af SARS-CoV-2-virus på oral og systemisk sundhed. 

COVID-19 PANDEMIC AND ORAL HEALTH CARE: CAUSE-AND-EFFECT
Almost two years have now passed since the new coronavirus named severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) virus started to spread globally from Wuhan, China, leading to coronavirus disease (COVID-19) pandemic. COVID-19 symptoms vary from mild respiratory and gastrointestinal symptoms to severe pneumonia, and even death. New mutated variants have emerged throughout the pandemic and caused concern about the new clinical features they may possess, regarding transmissibility, severity of disease and vaccine effectiveness. SARS-CoV-2 is transmitted mainly by respiratory secretions. It is frequently found in saliva of both asymptomatic and symptomatic infected patients. This has created tremendous concern about transmission during dental care among dentists and patients. Consequently, access to non-urgent dental care was highly restricted in early phases of the pandemic. This has caused an overall backlog in access to dental care and put a risk timely dental treatment. Oral epithelial cells and salivary glands are susceptible to SARS-CoV-2. Still, so far, there is no evidence of any SARS-CoV-2 oral disease manifestation confirmed by virological diagnostics. Poorer oral health, in particular periodontitis, has been suggested to aggravate COVID-19 possibly via increased aspiration of oral bacteria causing coinfections or due to periodontitis associated systemic inflammatory state. Further studies are needed to elucidate the possible effects of SARS-CoV-2 virus on oral and systemic health. 

Klinisk relevans:
Orale epitelceller og spytkirtler er modtagelige for SARS-CoV-2. SARS-CoV-2 kan hyppigt påvises i saliva fra inficerede personer. COVID-19-pandemien har affødt stor bekymring for mulig smitteoverførsel med SARS-CoV-2 i tandlægepraksis. Dette har medført strengere infektionshygiejniske retningslinjer og begrænset borgernes adgang til tandpleje.