Små børn med Candida i mundhulen har forøget risiko for caries
Børn under seks år har mere end fem gange så stor sandsynlighed for caries, hvis de har Candida albicans i mundhulen. Det konkluderer en amerikansk forskergruppe. En dansk ekspert mener dog, man skal være varsom med at konkludere, at Candida er aktivt involveret i cariesprocessen.
En amerikansk forskergruppe har udarbejdet en systematisk oversigt med henblik på at belyse en mulig sammenhæng mellem caries og forekomst af Candida albicans i mundhulen hos børn under seks år.
Oversigten er baseret på 15 tidligere publicerede tværsnitsstudier fra 11 lande i fire verdensdele. Seks af studierne får kvalitetsvurderingen ”good”, men de ni andre vurderes som ”fair”. Ni studier var så ensartede, at de kunne indgå i en metaanalyse.
I 12 af studierne blev der fundet højere forekomst af C. albicans hos børn med caries end hos jævnaldrende cariesfrie børn. Metaanalyserne viste signifikant højere forekomst af caries hos børn med Candida i spyt, plak eller slimhinder (odds ratio 6,51).
Forfatterne konkluderer, at resultaterne tyder på, at børn under seks år har mere end fem gange så stor sandsynlighed for caries, hvis de har Candida albicans i mundhulen. Forfatterne understreger dog, at man ikke på det foreliggende grundlag kan afklare, hvorvidt C. albicans er en risikofaktor for cariesudvikling. Dertil kræves prospektive kohorteundersøgelser.
Kommentar
Lektor, PH.D. Irene Dige
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
– C. albicans er en del af den residente mikroflora i mundhulen og findes både hos klinisk raske og syge individer.
Nyeste litteratur viser modstridende evidens for Candidas rolle i cariesudvikling. På den ene side kan C. albicans ofte lokaliseres fra carieslæsioner, men den er på den anden side ikke altid til stede ved caries og findes også ved cariesfrie individer.
Flere laboratoriestudier har dokumenteret, at C. albicans besidder cariogene egenskaber, idet de kan modstå syreholdige miljøer og samtidig bidrage til syreproduktion. Andre studier har imidlertid dokumenteret, at C. albicans både kan udnytte laktat produceret af omkringliggende bakterier og omsætte sukrose til ethanol, som ikke påvirker pH.
Ovennævnte studie tyder på en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelse af C. albicans og forekomst af caries hos børn under seks år. Man skal dog være varsom med at konkludere, at denne positive sammenhæng er ensbetydende med, at Candida er aktivt involveret i cariesprocessen. Studier har nemlig vist, at C. albicans er rigtig god til at tilpasse sig og overleve i et bredt spektrum af økologiske nicher, herunder i syreholdige miljøer i biofilm i carieslæsioner.
Tilstedeværelse af C. albicans kan derfor blot afspejle, at Candida trives godt, når der regelmæssigt tilføres kulhydrater, og biofilmmiljøet er surt, som er tilfældet ved caries hos denne patientgruppe.