Høj forekomst af JP2 genotype i spyttet hos unge marokkanere med fæstetab
Hvis man vil forebygge parodontitis hos børn og unge med JP2 genotype, er det relevant at påvise JP2 i en spytprøve, inden den giver anledning til fæstetab. Sådan lyder konklusionen fra international forskergruppe med deltagelse af Dorte Haubek fra Aarhus Universitet.
Parodontitis er meget udbredt blandt børn og unge i Nord- og Vestafrika og er i disse egne især knyttet til en stærkt leukotoksisk genotype af A. actinomycetemcomi tans (Aa) kaldt JP2.
JP2 genotypen blev først kun fundet i unge individer med afrikansk oprindelse; men nyere forskningsresultater har vist sporadisk forekomst også hos kaukasiske individer (ikke-afrikanere) bosiddende i Norden.
Aa koloniserer mundslimhinden allerede i småbørnsalderen og kan siden etablere sig i den gingivale sulcus og forårsage vævsdestruktion i det subgingivale område. Det kan derfor være relevant for forebyggelse og tidlig indsats mod parodontitis hos disse børn, hvis JP2 genotypen kan påvises i en spytprøve, inden den har givet anledning til parodontalt fæstetab.
En international forskergruppe med deltagelse af Dorte Haubek (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har undersøgt forekomsten af JP2 genotypen i spyttet hos 22 12-14-årige marokkanere, som tidligere havde fået påvist bakterien i subgingival plak.
JP2 genotypen kunne påvises i spyttet hos alle børnene, men i mindre mængde end Aa af nonJP2 genotypen. Fire af børnene havde fæstetab på én eller flere tænder, og hos disse børn var forekomsten af JP2 genotypen væsentlig forhøjet (P = 0,05).
Forskerne konkluderer, at spytprøver er velegnede til påvisning af JP2 genotypen, og at høj forekomst af JP2 genotypen i spyttet er associeret med klinisk fæstetab.
Ennibi OK, Claesson R, Akkaoui S, Redahi S, Kwamin F, Haubek D, Johansson A. High salivary levels of JP2 genotype of Aggregatibacter actinomycetemcomitans is associated with clinical attachment loss in Moroccan adolescents. Clin Exp Dent Res 2019;5:44-51.
