Antibiotikaprofylakse reducerer bakteriæmi efter ekstraktion – men effekten er begrænset
Sammenlignet med placebo reducerer antibiotikaprofylakse signifikant forekomsten af bakteriæmi, fastslår columbianske forskere. De understreger dog samtidig, at antibiotika ikke nødvendigvis forhindrer bakteriæmi.
Indikationsområdet for antibiotikaprofylakse i tandlægepraksis er indsnævret kraftigt de senere år; men administration anbefales dog stadig til patienter med høj risiko for udvikling af infektiøs endocarditis.
Rationalet herfor er, at man ønsker at undgå kolonisation af hjerteklapperne med bakterier fra mundhulen efter den bakteriæmi, der kan opstå under tandbehandlinger som fx ekstraktion eller tandrodsrensning.
En ny systematisk oversigt, som columbianske forskere har udarbejdet, understreger imidlertid, at antibiotikaprofylakse ikke nødvendigvis forhindrer bakteriæmi.
Oversigten er baseret på 12 randomiserede kliniske studier, der sammenligner forekomsten af bakteriæmi umiddelbart efter tandudtrækning hos patienter, der har fået enten antibiotikaprofylakse eller placebo.
De undersøgte administrationer er peroral indgift af amoxicillin, clindamycin, cefalosporin, azithromycin og moxifloxacin samt intravenøs indgift af amoxicillin med clavulansyre.
Der blev generelt fundet signifikant reduktion i forekomsten af bakteriæmi, når antibiotikaprofylakse blev sammenlignet med placebo; men der kunne stadig påvises bakteriæmi hos 2-56 % af patienterne efter amoxicillin, i 23-84 % af tilfældene efter cefalosporin og i 20-87 % af tilfældene efter clindamycin.
I en enkelt undersøgelse af intravenøs indgift af amoxicillin med clavulansyre var forekomsten af bakteriæmi dog 0 %.
Forfatterne konkluderer, at amoxicillin stadig bør være det foretrukne præparat til antibiotikaprofylakse i tandlægepraksis, men at brugen af clindamycin som andetvalg måske bør revurderes.
Kommentar
– Profylaktisk antibiotikum kan – som reviewet viser – til en vis grad reducere forekomsten af bakteriæmi i forbindelse med tandlægelig behandling.
Når det gælder forebyggelse af infektiøs endocarditis, er antibiotikums hovedformål imidlertid at forebygge kolonisation af hjerteklapperne med orale bakterier efter opstået bakteriæmi, og det aspekt belyses ikke i den foreliggende undersøgelse.
Da endocarditis er en meget alvorlig infektionssygdom med høj mortalitet, har Danmark ligesom de fleste andre europæiske lande og USA bibeholdt anbefalingen af administration af profylaktisk antibiotikum forud for tandbehandling til højrisikopatienter, selv om der ikke foreligger evidens på højeste niveau for effekten af antibiotikum.
Bakteriæmi forekommer imidlertid ikke kun efter tandlægelig behandling, men kan også opstå efter dagligdags gøremål som tandbørstning og tygning, især hos patienter med parodontitis. Derfor er et andet meget vigtigt tiltag til at forebygge udvikling af infektiøs endocarditis – som i så mange andre sammenhænge – at understøtte, at risikopatienter har en god mundhygiejne og sunde parodontale forhold.
Lafaurie GI, Noriega LA, Torres CC et al. Impact of antibiotic prophylaxis on the incidence, nature, magnitude, and duration of bacteremia associated with dental procedures. A systematic review. J Am Dent Assoc 2019;150:948-59.
