Canceren blev opdaget i tide

Peter S. Jensen, 70 år

Havde i 2017 en malign tumor under tungen, som blev fjernet ved operation. I dag har Peter S. Jensen stort set ingen gener udover en snurren i tungen, som dog ikke er generende.

– Der er ingen tvivl om, at jeg er meget taknemmelig for, at Marianne opdagede knuden. Hun gjorde et godt stykke arbejde. Det startede med, at jeg kunne mærke, at der var en knude under min tunge, men jeg havde slet ikke tænkt over, hvad det var. Da jeg var til almindeligt kontrolbesøg hos Marianne, havde jeg derfor ikke selv tænkt mig at nævne det.

"Jeg er meget taknemmelig"

Men Mariannes kollega undersøgte først min mund, og da hun så knuden, kaldte hun på Marianne, som syntes, at det burde undersøges nærmere. Hun henviste mig derfor til Rigshospitalet, der konkluderede, at knuden var ondartet. I dag sørger Marianne altid for at tjekke efter, om kræften kommer igen. Det er jeg helt tryg ved.

Marianne Holst-Knudsen: "Tandlæger degraderes i sundhedsvæsenet"

– I Peters mundbund så alt ikke ud, som det skulle. Der var en blanding af rødt og hvidt, og så vidste jeg, at det var skidt. Peter er den klassiske patient, der har en livsstil med både alkohol og tobak. Men i dag kan det være hvem som helst, der dukker op med maligne forandringer i mundhulen eller svælget.

Og jeg plejer at sige til mine ansatte, at når man kigger ind i en mund, skal man altid tænke: Er det her ydre Østerbro en søndag formiddag eller er det indre Vesterbro en fredag aften? Jeg opdagede heldigvis Peter så tidligt, at det blot krævede en lille operation, og jeg har sendt ham afsted flere gange med små recidiver.

"Vi er på den måde blevet sekundære i forhold til det resterende sundhedsvæsen"

Men jeg har også oplevet, at jeg ikke opdagede det i tide, eller at jeg henviser, men at hospitalet ikke har taget henvisningen seriøst. HPV-relateret cancer er særligt problematisk, for den sætter sig i tonsillerne, hvor den er svær at opdage i tide. Jeg mærker altid efter en knude på siden af halsen og lægger mærke til patientens ansigtshud.

Og jeg oplever, at især mænd har brug for et skub. De lytter ikke til konens bemærkning om et ikke helende sår eller en ny knop. Helt overordnet er jeg irriteret over, at vi tandlæger nu ikke længere kan henvise patienter direkte til hospitalerne.

Nu skal vi henvise til øre-næse-hals-læge. Vi er på den måde blevet sekundære i forhold til det resterende sundhedsvæsen, og det er frustrerende. Jeg har sørget for på forhånd at indgå en aftale med en øre-næse-hals-læge, så mine patienter kan komme til og ikke skal bag i køen.

Det er da godt, at jeg finder cancer hos en patient som Peter og får sendt ham afsted. Men det booster ikke min faglige stolthed mere, end når jeg lærer en patient at børste tænder, for begge dele er jo en del af mit job.