Et døgn med: "Børnene er virkelig entusiastiske og spørger, hvad fluor er"

Bolette Gullak er i landsbyen Rabinal i Guatemala som frivillig i Tandsundhed Uden Grænser, der sammen med den lokale partner PRODESSA har startet et medborgerskabsprojekt for at højne tandsundheden i lokalbefolkningen.

Bolette Id Beskaaret
Tekst: Anne Burlund

Bolette Gullak

Tandlæge i special- og omsorgstandplejen i Københavns Kommune.

05.30

Jeg bliver vækket af en hane med sin insisterende galen. Vi bor på et lille hotel og er de eneste gæster. 

07.00

Det varme vand er opbrugt, så efter et koldt bad begynder jeg at forberede dagen. Vi skal ud på én af de to projektskoler i landsbyen og undervise nogle af skoleeleverne i tandsundhed. Jeg skal snakke om tandanatomi. Det skal foregå på spansk, så jeg øver min udtale. 

07.30 

Jeg mødes med hele holdet for at tale dagen igennem. Guatemala er i rød zone på grund af corona, og landets skoler har været lukket helt ned i to år og er det stadig. Skoleinspektøren på dagens skole er derfor ikke begejstret for vores besøg, men PRODESSA har lobbyet hos undervisningsministeriet og fået en særlig tilladelse til at holde de to skoler åbne. Vi er derfor lidt spændte på, hvordan vi bliver modtaget. 

08.30

Vi ankommer til skolen, der ligger ti minutters gang fra hotellet. Vi bliver taget varmt imod af de fremmødte lærere, men skoleinspektøren kommer ikke, da han er ”syg”. Det er rart, for så kan vi sænke skuldrene og fokusere på opgaven. Lærerne er meget entusiastiske og takker os for at komme hele vejen fra Danmark. Vi går i gang med at sætte stationer op til de tre undervisningsmoduler om tandens anatomi, kost & ernæring og tandbørsteknik & fluortandpasta. 

09.00 

Der er fremmødt cirka 90 elever fra 5. og 6. klasse, som vi deler i fem hold. Fransisco fra PRODESSA laver en sjov zombie­leg, der skal løsne stemningen op. Det virker, og vi går i gang med undervisningsmodulerne. På min station har vi store plakater, der viser et tværsnit af en sund tand og en tand med caries. Én spørger, hvad fluor er, og hvordan man kan se, om det er i tandpastaen. De er virkelig entusiastiske og suger viden til sig. Det er dejligt at mærke. 

09.30

Eleverne skifter station, og de tre lokale medarbejdere fra PRODESSA er med som vores “føl”. De skal selv stå for undervisningen fremadrettet. Vi har medbragt et rødt og et grønt filttæppe med velcrobilleder, så børnene kan vise, om maden er sund eller usund for tænderne. Det er de ret dygtige til. Guatemala har ingen forebyggende børnetandpleje, og en undersøgelse i byen Antigua i forbindelse med opstart af projektet viste, at 95 % af børnene havde caries og knap 40 % havde daglig tandpine. 

12.00

Vi er færdige med dagens undervisning og evaluerer dagen. Alle har haft en god oplevelse. Der har været lidt udfordringer på tandbørstestationen, da de stod i høj sol uden rindende vand. Det lokale vand er beskidt, så vi havde medbragt vand på flaske til tandbørstningen. Hver elev skal have et tandbørstekit stående på skolen, og så skal tandbørstning fast på skoleskemaet hver dag. 

14.00 

Vi besøger et museum, der skildrer en massakre i 1982, hvor over 250 primært mayaer blev tortureret og dræbt. De lokale PRODESSA­-folk er meget berørte, og én har en morfar, der blev dræbt i massakren. Det rører mig dybt, og jeg får en knude i maven. 

16.00 

Tilbage på hotellet samler vi tandbørste­kit til næste dags undervisning. Hver elev får et penalhus med tandbørste og tandpasta. 

19.00

Vi spiser på en lokal restaurant og efter nogle timer og lidt Zacapa­rom at slutte dagen af på, går vi hver til sit og falder hurtigt i søvn oven på en vellykket dag.