Flere børn med angst i tandlægestolen
Otte ud af 10 kommunalt ansatte tandlæger oplever en stigning i antallet af børn og unge med angst. I Aarhus har Tandklinikken Vejlby startet et pilotprojekt for at imødekomme og støtte det stigende antal børn og unge, der har svært ved at komme til tandlæge på grund af angst.
Der er de seneste år sket en markant stigning i antallet af børn og unge med en psykisk lidelse. En bekymrende udvikling, man også har kunnet mærke i de kommunale tandlægestole, viser en ny rundspørge, som Tandlægeforeningen gennemførte i juli. Her svarede hele 80 % af de kommunalt ansatte tandlæger, at de har oplevet en stigning i antallet af børn og unge med angst eller andre psykiske lidelser de seneste to år.
En af dem er Lotte Fogde, distriktsleder på Tandklinikken Vejlby i Aarhus Kommune, der behandler mere end 11.000 børn og unge.
– Vi ser flere og flere børn og unge med angst. Vi har for alvor kunnet mærke en stigning i løbet af de seneste fem år, og altså også før COVID-19-pandemien, fortæller Lotte Fogde.
Vi ser flere og flere børn og unge med angst
Lotte Fogde, Distriktsleder
Kræver særlig indsats
Når et barn eller ung, der lider af angst, skal til tandlæge, kræver det ifølge Tandplejen Aarhus en særlig indsats, hvis behandlingen skal lykkes. Nogle vil melde afbud i sidste øjeblik eller slet ikke dukke op. Andre kan ikke gennemføre den planlagte behandling eller undersøgelse. Derfor er det helt afgørende med god kommunikation, så der kan skabes et tillidsforhold.
– Vi oplever, at familierne i højere grad selv bruger ordet angst – og at forældrene fx ringer til os før en planlagt konsultation for at gøre os opmærksom på det, siger Lotte Fogde.
Tandklinikken Vejlby startede sidste år et pilotprojekt for at imødekomme og støtte det stigende antal børn og unge, der har svært ved at komme til tandlæge pga. angst. Tandplejen tilbyder bl.a. at tage på hjemmebesøg hos familier, hvor et barn eller ung måske lider af social angst og har svært ved at komme ud blandt andre mennesker.
– Det kræver nogle ressourcer, ja. Men det koster også penge, når en patient melder afbud i sidste sekund eller udebliver helt, forklarer Lotte Fogde.
Ifølge Lotte Fogde er det vigtigt, at man ikke kun adresserer det enkelte barn eller unge, men inkluderer hele familien i dialogen. Forældrene er nemlig vigtige brikker og kan støtte barnet til at komme videre – men kan også nogle gange være dem, der fastholder barnet i et traume.
– Hvis barnet fx slet ikke kan komme uden for en dør pga. social angst, så kan vi hjælpe forældrene med rådgivning til, hvordan de kan passe på tænderne derhjemme, indtil det igen er muligt at komme til tandlæge, forklarer Lotte Fogde.
– Nogle kan vi dog ikke hjælpe, fordi de har det for dårligt. I de tilfælde kan vi eventuelt lave en underretning, så familierne kan komme videre og få hjælp ad anden vej, fortæller Lotte Fogde.
Beroligende behandling
I Tandklinikken Vejlby tager især tandplejer Ammanda Lassen-Dalsgård sig af de hårdest ramte børn og unge. Hun arbejder med terapi ved siden af sit tandplejerjob og kan derfor bruge flere af de erfaringer og værktøjer i arbejdet med de angste børn og unge.
– Vi starter som regel med en snak om, hvilke udfordringer patienten har, og hvordan vi kan støtte generelt. For nogle er det nok med en beroligende snak, før vi kan begynde den egentlige undersøgelse, forklarer Ammanda Lassen-Dalsgård.
En anden mulighed er beroligende behandling, hvor barnet eller den unge ligger ned i tandlægestolen eller et andet sted, evt. med et tæppe over sig.
– Jeg holder skiftevis blidt på 32 punkter på hoved og pande, der kan løsne op i kroppen, hvor angsten kan sidde som spændinger i kroppens ”hukommelse” og nervesystem, forklarer Ammanda Lassen-Dalsgård.
– Nogle gange bruger vi de første to konsultationer på beroligende behandling, og så er det først ved tredje besøg, når patienten er blevet tilstrækkelig tryg, at vi gennemfører det egentlige tandeftersyn, uddyber hun.
Indsamle data
Det seneste år har hun sammen med Lotte Fogde forsøgt at føre statistik, så klinikken dels kan få et bedre overblik over omfanget og dels er bedre klædt på til at kunne hjælpe de børn og unge, der har udfordringer.
– Vi har prøvet at indsamle data og tematisere det lidt, for det er vigtigt at finde ud af, hvad der ligger bag. Angst er jo meget bredt. Er det social angst? Et større komplekst traume eller hændelse i barnets liv? Eller har barnet eller den unge haft en ubehagelig eller utryg oplevelse ifm. en tidligere behandling, som vi skal tage højde for? spørger Lotte Fogde.
5 gode råd, når du har børn med angst i stolen
1. Anerkendelse
Anerkend barnet/den unge for at være kommet, selvom det er svært.
2. Normalisér
Fortæl, at mange – både børn og voksne – kan være bange for at gå til tandlæge eller kæmper med generel angst og bekymring. Det er ikke flovt! Understreg, at det er godt at sige det højt, så du som tandlæge kan hjælpe bedst muligt.
3. Støtte
Sig, at det er godt, at barnet/den unge har én med – eller spørg, om de ikke kunne have lyst til det næste gang. Det kan hjælpe at have én med, man kender, som måske kan hjælpe med at forklare, hvad man har brug for. Mindre børn har typisk en forælder med, men unge har måske lyst til at have en ven eller veninde med.
4. Medbestemmelse
Spørg patienten, hvad hun/han har brug for. -Aftal, at de kan være med til at bestemme behandlingstempoet, for det kan afhjælpe følelsen af manglende kontrol. Aftal pauser, håndsignaler og hyppig brug af spejl, hvis der er brug for det. Fortæl også, at det er i orden at sige fra. Husk, at patienten er den eneste, der ved, -hvornår det gør ondt – også selv om det kan virke fysisk usandsynligt for dig.
5. Afsæt god tid
Det er vigtigt at have ekstra tid til at behandle børn og unge med angst, så der er tid til at etablere et tillidsforhold. Det er ikke alle, der har tålmodighed til patienter med angst – det er helt i orden. Indrøm det, og henvis i stedet til en kollega.
Kilde: Psykiatrifonden
Afsætte god tid
Klinikkens foreløbige opgørelser viser, at den største gruppe af børn og unge med angst er de 10-13-årige – og både drenge og piger. Det er ifølge Lotte Fogde en blanding af børn, der har generel angst, og børn, der har haft en dårlig oplevelse i sundhedsvæsenet før fx i forbindelse med narkose eller vågen sedering.
I Tandlægeforeningens undersøgelse svarer tre ud af fire, at det er en tidsmæssig udfordring at have børn og unge med angst i tandlægestolen.
Det bekræfter Lotte Fogde i, at dialogen før behandlingen er vigtig, så man kan afsætte den nødvendige tid – og dermed undgå stress og frustrationer for begge parter. For det er ifølge hende helt afgørende, at barnet eller den unge kan være med til at bestemme behandlingstempoet og dermed bevare en form for kontrol med situationen.
– Barnet vælger selv undervejs i behandlingen, hvor længe det kan holde til. Mange har tidligere oplevet kontroltab og overtrædelse af deres grænser, så det er virkelig vigtigt, at vi giver dem kontrollen tilbage og rummer dem i angsten og giver dem en udvej, understreger Lotte Fogde.
Børn fanger sæbebobler i tandlægestolen
Tandplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune har det seneste år afprøvet Virtual Reality-briller til særligt ængstelige børn og unge. Mens tandlægen arbejder, kan børnene fange sæbebobler og fisk, skyde aliens eller kigge op i en blå himmel.
Og erfaringerne med VR-brillerne er så gode, at ordningen nu bliver permanent.
– For de særligt ængstelige børn er det en virkelig god løsning. De slapper bedre af og oplever, at det kan være trygt at gå til tandlægen. Når vi bruger brillerne, er behandlingen som regel hurtigere overstået, fordi børnene ikke har brug for så mange pauser, forklarer tandlæge Betina Schmidt i en pressemeddelelse fra kommunen.
Erfaringerne viser, at det er vigtigt, at børnene føler, at de selv har noget at skulle have sagt – og er med undervejs i hele behandlingen.
– Vi taler med dem undervejs og spørger fx ind til, hvilke dyr de ser i skyerne på det ene spil, og vi aflæser deres kropssprog og lægger en beroligende hånd på armen, hvis vi kan se, at de spænder, fortæller tandlæge Helle Langballe.
Kilde: Ringkjøbing-Skjern Kommune
Fagligt kompromis
Hvis en patient er meget bange, bliver man ifølge Lotte Fogde nødt til at gå på kompromis med den optimale behandling. Noget, som flertallet af de kommunalt ansatte i Tandlægeforeningens undersøgelse kan nikke genkendende til.
– Det kan godt være en faglig udfordring i den forstand, at man måske burde rodbehandle en tand, men det kan ikke lade sig gøre pga. patientens tilstand – og så mister vedkommende måske den tand. Men der bliver man nødt til at se på helheden – lidt behandling er bedre end slet ingen, og så må man lave det gode kompromis, forklarer Lotte Fogde.
Nogle gange bruger vi de første to konsultationer på beroligende behandling
Ammanda Lassen-Dalsgård, Tandplejer
Genetablere tillid
Det vigtigste er ifølge Lotte Fogde, at man får givet barnet eller den unge tilliden tilbage, så de forhåbentlig har mod på fremtidige behandlinger.
– Det kan godt være, at vi ikke kan være helbredende, men vi forsøger at afdække, hvor vi kan gøre den største, konkrete forskel, siger Lotte Fogde.
Hun mener, at der er brug for mere viden og flere værktøjer, hvis tandplejen ser ind i en fremtid med flere angste børn og unge i tandlægestolen.
– Vi får forhåbentlig noget erfaring gennem vores dataindsamling og pilotprojekt, men mange klinikker vil nok være på bar bund. Det er ikke meget undervisning, vi får i psykologi og psykisk sårbare patienter under vores studier. Det betyder formentlig, at mange kan være usikre på, hvordan man kan handle i situationen, siger Lotte Fogde og fortsætter:
– Der ligger ofte andre diagnoser under angsten. Og der er det vigtigt, at man har de rette redskaber fx i form af relevante spørgeteknikker, så man kan få skabt det trygge rum for patienten.
Hun mener derfor, at det er vigtigt, at man får talt højt om de udfordringer, der kan være med angste børn og unge – og delt sine erfaringer – både internt i medarbejdergruppen, men også mellem klinikker.
– Ens egen erfaring kan blive alles erfaring. Hvordan går vi hver især til det? På den måde kan vi alle blive bedre – også til gavn for de sårbare patienter, understreger Lotte Fogde.
