Vi skal værne om det faglige fællesskab

Vi må ikke nøjes med at være synlige internt. Det er ikke nok, at vi diskuterer blandt os selv. Vi er også nødt til at stå sammen og være synlige udadtil, hvis vi skal have indflydelse. Det skriver Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Leder
Tekst: Susanne Kleist

Da jeg blev valgt som formand for Tandlægeforeningen for seks år siden, satte jeg mig som et af mine vigtigste mål at skabe mere medlemsinddragelse, åbne op for mere dialog og styrke samarbejdet. Jeg tror på, at vi som forening ikke skal være topstyrede, men tværtimod skal have et stærkt medlemsdemokrati. Et sted, hvor vi kan diskutere, hvor der er plads til uenighed, men hvor vi også finder fælles fodslag og står sammen om de vigtige dagsordener.

Vi har afholdt medlemsmøder i hele landet, gennemført medlemsundersøgelser og sendt overenskomster til urafstemning. Vi har øget synligheden af vores fagpolitiske arbejde og gjort det lettere at engagere sig i netop den sag, man brænder for. Og jeg har været tilgængelig, hvis man har haft noget på hjerte. Alt dette har været for at sikre, at du som medlem føler dig set, hørt og inddraget.

Men vi må ikke nøjes med at være synlige internt. Det er ikke nok, at vi diskuterer blandt os selv. Vi er også nødt til at stå sammen og være synlige udadtil, hvis vi skal have indflydelse. Jeg er stolt af, at vi i de seneste år har styrket den politiske interessevaretagelse og målrettet vores presseindsats. Politikerne på Christiansborg kender Tandlægeforeningen, ved, hvad vi står for, og anerkender den forskel, vi som tandlæger gør for folkesundheden. De har forstået, at tandsygdom ikke altid kan isoleres til munden.

Det har været en fornøjelse og et privilegium at repræsentere jer

Derfor er det også paradoksalt, at vi ikke er lykkedes med at få en ny overenskomst og en reform af voksentandplejen. Det var ellers et af mine vigtigste mål som ny formand. Først blev processen forsinket af et folketingsvalg, så kom corona og derefter et nyt valg. Det har været frustrerende, og det ærgrer mig, at vi ikke er kommet i mål. Men jeg mener, at vi er tættere på reelle politiske forhandlinger, end vi har været i flere år. Og det giver mig håb for fremtiden.

Samtidig er jeg stolt af de politiske resultater, vi har opnået. Vi fik forslaget om de nye regler for journaloverdragelse rullet tilbage. Vi stoppede etableringen af en ny tandlægeskole i Hjørring og sikrede i stedet flere studiepladser på de eksisterende tandlægeuddannelser. Der er afsat midler til at uddanne flere specialtandlæger i ortodonti. Under COVID-19-pandemien blev vi anerkendt som en del af det nære sundhedsvæsen. Og senest har vi opnået en politisk enighed om at udvide paragraf 166, så også patienter med svær psykisk sygdom nu kan få tilskud til tandbehandling.

Det har været en fornøjelse og et privilegium at repræsentere jer. Både offentligt ansatte, privatansatte, klinikejere og studerende. Jeg er stolt af at være en del af så dedikeret et fællesskab, der spiller en så vigtig rolle i samfundet. Det er et fællesskab, vi skal værne om. For vi kan så meget, når vi står sammen.