Cariesrisiko kan forudsiges tidligt i barndommen

Ved hjælp af 16S RRNA genanalyse har forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Bioteknologi og Biomedicin) og Københavns Universitet (Odontologisk Institut og Biologisk Institut) sammen med svenske kolleger undersøgt bakteriesammensætningen i saliva fra 260 svenske børn, da børnene var henholdsvis to, tre og fem år gamle.

Det viste sig, at en række forhold før og efter fødslen havde indflydelse på bakteriesammensætningen. Fx om barnet var moderens førstefødte (flere Corynebacterium og Lautropia), om vandet var gået inden fødslen (større bakteriel diversitet), om der blev foretaget kejsersnit (flere Actinomyces og Lautropia og mindre bakteriel diversitet), og om der blev givet antibiotikum under fødslen (tilsvarende effekt som ved kejsersnit). Tandbørstning to gange dagligt medførte højere forekomst af Haemophilus 2 og lavere forekomst af Alloprevotella.

Blandt de 260 børn havde to udviklet caries i toårsalderen, 11 i treårsalderen og 52 i femårsalderen. Tandbørstning to gange dagligt mindskede risikoen for caries ved fem år med 70 %, mens børn, der var født ved kejsersnit, havde to gange højere risiko for caries ved fem år. Bakterierne Leptotrichia, Corynebacterium, Actinomyces, Prevotellaceae, Porphyromonadaceae, Megasphera og Centipeda var ligeledes  forbundet med forøget cariesrisiko ved fem år, mens Peptococcus var forbundet med lavere risiko.

Nærmere analyse afslørede, at 49 % af den positive virkning af tandbørstning kunne tilskrives reduceret forekomst af cariesrelaterede bakterier (P = 0,006).

Forfatterne konkluderer, at bakteriesammensætningen i saliva hos to- og treårige børn har betydning for cariesrisikoen, når børnene fylder fem år. Der er således potentielt mulighed for at forudsige cariesudvikling via bakterieundersøgelse tidligt i barndommen.