Bliv klogere på after

1. Baggrund og årsager

Der eksisterer to former for after:

• Recidiverende aftøs stomatitis (RAS)
  RAS – også kendt som tilbagevendende after – er smertefuld sårdannelse primært i mundslimhinden hos ­ellers raske mennesker. Kan være arvelig.
• Aftelignende ulcerationer (ALU)
  ALU er også en lidelse med sår primært i mundslimhinden, men hos mennesker, der lider af en autoimmun sygdom, allergi, mangler vitaminer eller mineraler. Det er ikke muligt at se forskel på sårene som led i henholdsvis RAS og ALU. En diagnosticering af ALU kræver en mere omfattende udredning.

Årsager
En række systemiske sygdomme kan have en sammenhæng med RAS/ALU. Det drejer sig bl.a. om inflammatorisk tarmsygdom (IBD), cøliaki og autoinflammatoriske sygdomme som fx aphthous stomatitis, pharyngitis, cervical adenitis (PFAPA), HIV/AIDS, visse lægemidler, vitamin- og mineralmangel eller allergiske reaktioner overfor især komælk, gluten, chokolade, nødder, ­tomater og ost. Andre årsager kan være traumer på mundslimhinden (udløst ved fx indtagelse af skarpe fødeemner ­eller ved tandbørstning), stress, hormonale ændringer (menstruationscyklus), ryge­ophør og indtagelse af visse ­lægemidler bl.a. NSAID, betablokkere, angiotensin-konverterende enzymhæmmere, brug af tandpasta indeholdende natriumlaurylsulfat samt genetisk disposition.

Prævalensen varierer afhængigt af patientpopulation og registreringsmetode, men det anslås, at 15-20 % af befolkningen oplever RAS på et tidspunkt. RAS kan forekomme i alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos børn og unge i 10-20-årsalderen, og tilstanden er mere udbredt blandt kvinder.

2. Symptomer

Der medfølger ofte smerter, som er brændende og sviende, og som gør det svært at spise og tale. Feber kan også forekomme.

Sårene ses på ikkekeratiniseret slimhinde, som fx på indersiden af kinderne eller læberne, under tungen eller på dens siderande og i bunden af munden. De ses sjældnere i fx den bløde gane, svælget eller tungeryggen.

3. Kliniske fund og differentialdiagnoser

Kliniske fund
Et aftøst sår har et helt særligt udseende med en eller flere runde eller ovale læsioner, hvor der rundt omkring en central ulceration er en rødmen. Kun patientens sygehistorie samt anden udredning og undersøgelse kan afgøre, om patienten har RAS eller ALU.

Normalt opdeler man RAS i tre forskellige former baseret på størrelsen af såret:

• Minor RAS (Ø < 10 mm)
  
• Major RAS (Ø > 10 mm)
  
• Herpetiform aftøs ­stomatit (Ø < 3 mm)

Minor RAS udgør ca. 80 % af alle RAS-tilfælde. Major RAS er mere alvorlig, og sårene er større og dybere. Hvor sårene i Minor RAS heler i løbet af en uge, kan Major RAS-sår være flere uger om at hele.

Differentialdiagnoser
Virusinfektioner, herunder især recidiverende intraoral herpes simplex virus (HSV) og herpes zoster (når der ikke længere er vesikler, og der er ulcerationer på ikkekeratiniseret slimhinde). Oplyser patienten om kutane, genitale og okulære ulcerative forandringer og artritis, bør morbus Behçet mistænkes. Andre væsentlige differentialdiagnoser er fx ulcerøs lichen planus, lupus erythematosus, pemfigoid, orofacial granulomatos og traumaudløste sår.

4. Udredning

Der findes ingen test eller prøver til at stille diagnosen after. Derfor bliver man diagnosticeret med after som følge af anamnesen og aktuel status. Hvis patienten har symptomer, som tyder på, at det kunne være ALU – dvs. hvis patienten lider af en systemsygdom, mangler vitaminer eller mineraler eller har ­allergi – bør man foretage en udvidet udredning, hvor følgende aktiviteter kan overvejes:

• I sjældne tilfælde biopsi + evt. test for bakterier/svamp/virus
  
  
• Henvisning med henblik på at ­udrede vitamin- eller mineralmangel (fx jern, S-Ferritin, B1, B2, B6, S-Folat (B9), ­S-kobalamin (B12) eller zink)
  
  
• Henvisning til at få taget blodprøve med henblik på at udelukke underliggende sygdomme
  
  
• Henvisning til praktiserende læge, hvis en patient får RAS for første gang i en voksen alder, hvis patienten mangler vitaminer eller mineraler, eller hvis der er tale om megaloblastanemi.
  
  
• Henvis også til praktiserende ­læge, hvis patienten har milde/diffuse gas­trointestinale symptomer, og der er mistanke om cøliaki, fødevare­allergi mv.
  
  
• Patienter med genitale sår, svære gas­trointestinale symptomer, mistanke om HIV/AIDS, autoinflammatoriske sygdomme, cyklisk neutropeni eller benign etnisk neutropeni bør hen­vises til speciallæge.