Dine venner påvirker dit mikrobiom
Læs adjunkt på Aarhus Univeristet, Anne Birkeholm Jensens kommentar til amerikansk studie om overførsel af mikrobiomer.
Kilde:
Beghini F, Pullman J, Alexander M et al. Gut microbiome strain-sharing within isolated village social networks. Nature 2025:637;167-75.
Når vi mennesker mødes ansigt til ansigt, skaber vi et udvidet socialt miljø, der tillader overførsel af mikrobiomer. Dermed kan der ske forandring af mikrobiomets sammensætning og diversitet – både på individuelt og samfundsmæssigt niveau.
Denne overførsel af mikrobiomer sker i høj grad mellem partnere og familiemedlemmer i samme husstand, men det sker også mellem ikkefamiliære relationer.
Forskere fra USA og Honduras har i et nyt studie kortlagt mikrobiomdata fra 1.787 voksne i 18 isolerede landsbyer i Honduras for at undersøge sammenhængen mellem sociale netværk og sammensætningen af tarmens mikrobiom.
Ved at anvende data på både artsniveau og stammeniveau kunne forskerne påvise, at der sker mikrobiel deling mellem mange forskellige relationstyper, navnlig også blandt ikkehusstande og ikkefamiliære andengrads sociale forbindelser.
Forskerne observerede også, at socialt centrale personer er mere mikrobielt ens med den overordnede landsby end socialt perifere personer.
Forskerne konkluderer, at sociale netværk fungerer som biologiske nicher, hvori mikrobiomer kan deles og påvirke hinanden internt.
kommentar:
– Det er et imponerende observationsstudie, som belyser en interessant problematik; hvor meget deler vi egentlig med vores nærmeste? Selvom forskerne forsøger at tage højde for kost og medicinindtag i nogle af deres analyser, har de ikke haft mulighed for kontrol af potentielt betydelige livsstilsfaktorer, som kan have stor betydning for sammensætning af mikrobiomet og dermed de endelige resultater.
Studiet beror derudover på data fra en selekteret population, hvorfor det er svært at sige, om resultaterne kan overføres direkte til fx en dansk kontekst. Men det er interessant, at relationer, der går ud over den nærmeste familie, synes at have betydning for individets mikrobiomsammensætning.
Som tandlæge kan man spekulere i, hvorvidt resultaterne fra omtalte studie, som er baseret på det fækale mikrobiom, kan overføres til orale forhold. Tidligere studier har vist, at horisontal overførsel af orale potentielle patogener som Aggregatibacter actinomycetemcomitans er mulig blandt ægtefæller og nært beslægtede. Man ved også, at mors orale mikrobiom kan præge barnets både ved vertikal og horisontal transmission. Det orale mikrobiom er dog generelt mere stabilt og modstandsdygtigt end andre af kroppens mikrobiomer. De økologiske determinanter, fx biofilmkontrol, plakretinerende forhold og kost, spiller formentlig fortsat den største rolle for biofilmens sammensætning og udviklingen af biofilmassocierede sygdomme som caries og parodontitis.
Indtil nyere forskning siger andet, kan man med andre ord sige, at det i langt de fleste tilfælde betyder mere, hvad du spiser, end hvem du spiser sammen med, når vi taler om det orale mikrobiom.
