Mund-tarm-hjerne-aksen har stor betydning for generel sundhed

Den orale mikrobiota er det næststørste mikrobiom i kroppen, kun overgået af tarmen. På trods af fysiske og kemiske barrierer i form af mavesyre og galde har flere studier fundet, at orale mikrober kan kolonisere tarmen og påvirke tarmens mikrobiom. 

I en ny litteraturgennemgang har forskere fra Singapore og Malaysia gennemgået 190 relevante artikler omkring mund-tarm-hjerne-aksen. 

Kosten spiller en vigtig rolle i sammensætningen af både mundhulens og tarmens mikrobiomer. Sukkerholdige fødevarer promoverer vækst af cariogene bakterier, mens fermenterede fødevarer og probiotika promoverer mikrobiel diversitet og dermed et sundere mikrobielt miljø. 

Orale patogener, som fx den parodontitisassocierede bakterie Porphyromonas gingivalis, kan skabe dysbiose og patologiske forandringer i tarmen. En anden patogen oral bakterie, Fusobacterium nucleatum, er blevet kædet sammen med tarmkræft. 

Studier har også fundet sammenhæng mellem orale patogener og neurodegenerative hjernesygdomme som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Der er ligeledes fundet sammenhæng mellem dental caries og tandtab samt psykiske og mentale sygdomme. 

Forskerne konkluderer, at en sund mund-tarm-hjerne-akse er vigtig for generel sundhed.