Ordination af afhængighedsskabende medicin

Patienttilfælde: 

En patient henvender sig med kraftige smerter efter en fyldning, som ikke vurderes at være tæt på nerven. Tandlægen anbefaler Panodil og Ipren, men patienten angiver, at det ikke virker og ønsker morfin som suppositorier.

Tandlægen udsteder en recept på morfin 10 mg to tabletter seks gange dagligt mod smerterne og mener ikke, at tandlæger kan ordinere suppositorier. Dagen efter henvender patienten sig igen, da apoteket har 
fortalt, at tandlæger godt kan ordinere suppositorier. Tandlægen tilbyder patienten at blive tilset i klinikken, men patienten kan ikke. Tandlægen udsteder herefter en recept på morfinsuppositorier.

Patienten bliver efterfølgende indlagt bevidsthedssvækket og med akut nyreinsufficiens efter at have fået en recept på i alt 360 mg morfin. Det viser sig, at patienten tidligere har haft et større forbrug af smertestillende medicin. 

Læring: 

Vær særlig opmærksom ved afhængighedsskabende medicin. I vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår følgende: ”Ordination af afhængighedsskabende lægemidler i privat og kommunal tandlægepraksis bør være en undtagelse, og der skal i givet fald altid udskrives mindstepakninger og vælges præparater med kort halveringstid. Ved behov for behandling herudover, eller hvor der kan være tvivl om evt. kontraindikationer, skal ordinationen ske i samarbejde med patientens praktiserende læge eller overtages af denne.” (Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler/VEJ nr. 9523 af 19/06/2019 /2.2.5 ordination i tandlægepraksis).