Undersøgelse og diagnostik af kronisk obstruktiv lungesygdom
Denne artikel sætter fokus på epidemiologi, patofysiologi, symptomer samt diagnostik af KOL.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en folkesygdom, som altovervejende angriber rygere og eksrygere over 40 år.
Den er karakteriseret ved kronisk inflammation i bronkier og bronkioler samt ved destruktion af elastiske fibre og bindevæv i de gasudvekslende, perifere lungeafsnit, alveolerne. Dette medfører progressivt tab af lungekapaciteten, hvilket for patienterne giver sig til udtryk som tiltagende åndenød ved belastning, funktionsdyspnø. Ved svær sygdom med meget lav lungefunktion kan der være åndenød i hvile samt systemiske symptomer som iltmangel og tab af muskelmasse. Endvidere har nogle patienter, oftest som følge af luftvejsinfektioner, tilbagevendende akutte forværringer, som kan være livstruende.
Denne artikel sætter fokus på epidemiologi, patofysiologi, symptomer samt diagnostik af KOL.
Klinisk relevans:
• KOL er en folkesygdom, som kan forebygges og behandles, men som er skyld i megen sygdom og død i Danmark
• Den vigtigste årsag er tobaksrygning, og rygestop på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet er derfor altafgørende for at hindre yderligere sygdomsudvikling
• Diagnosen stilles ofte sent, da symptomerne – gradvis tiltagende åndenød, anfald med pibende vejrtrækning, hoste med opspyt og luftvejsinfektioner – kommer snigende
• Sygdommen opstår sjældent før 40-års alderen og forveksles ofte med astma, hjertesvigt eller dårlig kondition
• Hos ca. 25 % af patienterne er KOL karakteriseret ved tilbagevendende akutte forværringer, hvorfor alle sundhedspersoner bør være opmærksomme på denne tilstand
• Tandlæger bør især være opmærksomme på, at den medicin, KOL-patienter ofte får, kan give Candida -infektion i mund/svælg (inhalationssteroid) og/eller tørre slimhinder (langtidsvirkende inhaleret antikolinergika)