Sygdomsrisiko og risikofaktorer for caries og parodontal sygdom
I modsætning til gængs opfattelse har cariesrisikobedømmelse ringe potentiale til at forudsige udviklingen af fremtidig caries. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at patienter modtager sygdomskontrollerende behandling på baggrund af forekomsten af aktiv sygdom.
De store tandsygdomme – caries, gingivitis og parodontitis – opstår som resultat af økologiske ændringer i bakteriebelægningerne.
Sygdommene er, set fra et teoretisk perspektiv, altid til stede på subklinisk niveau og kan ikke forebygges, men de kan kontrolleres.
Sygdomskontrol fordrer detaljeret kendskab til de risikofaktorer, der modulerer sygdommenes progression.
De klassiske risikofaktorer, der fremmer udviklingen af caries, er let fermenterbare kulhydrater (tilsat sukker), mens plakkontrol kombineret med fluorid hæmmer udviklingen.
Nyere forskning peger på, at et højt indtag af let fermenterbare kulhydrater også kan fremme udviklingen af gingivitis og parodontitis, men risikofaktorer som rygning og immunologiske faktorer er også involverede.
Risikofaktorernes relative betydning for et gunstigt behandlingsresultat bør omhyggeligt evalueres hos den enkelte patient med henblik på at personificere interventionerne.
I modsætning til gængs opfattelse har cariesrisikobedømmelse ringe potentiale til at forudsige udviklingen af fremtidig caries.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at patienter modtager sygdomskontrollerende behandling på baggrund af forekomsten af aktiv sygdom.
Klinisk relevans:
- Den bedste prognostiske faktor for fremtidig cariesudvikling er forekomst af aktiv caries på undersøgelsestidspunktet.
- Effektiv behandling af caries, gingivitis og parodontitis fordrer individuelt tilpassede interventioner. Udredning af individets risikofaktorer udgør et godt grundlag for implementering af vellykkede sygdomskontrollerende behandlinger i klinikken.
- Der mangler evidens for, at cariesrisikobedømmelse er tilstrækkeligt præcist til at forudsige udviklingen af fremtidig caries.
