Perifert odontogent myksom
Diagnosen perifert odontogent myksom skal verificeres ved histologisk undersøgelse og behandles ved kirurgisk excision og curettage, konkluderer forskerne bag denne kasuistik.
Baggrund – Odontogent myksom og perifert odontogent myksom er sjældne benigne odontogene tumorer, der udelukkende forekommer i de tandbærende områder af kæberne. Odontogent myksom er en intraossøs tumor, der hyppigst er lokaliseret i underkæben, og ses overvejende hos unge voksne. Perifert odontogent myksom er lokaliseret i blødtvæv.
Patienttilfælde– En 28-årig kvinde blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, for fjernelse af slimhindeforandring på gingiva. Der blev foretaget en incisionsbiopsi, og forandringen var histologisk forenelig med oral fokal mucinose. Excision af hele forandringen og simultan rekonstruktion med frit transplantat af ganeslimhinde blev foretaget. Fornyet histologisk undersøgelse viste mod forventning et perifert odontogent myksom. Ved kontrol tre år efter excision af forandringen fandtes sunde forhold og ingen tegn på recidiv.
Konklusion – Diagnosen perifert odontogent myksom skal verificeres ved histologisk undersøgelse. Perifert odontogent myksom behandles ved kirurgisk excision og curettage, og recidivfrekvensen er lav.
Klinisk relevans:
Perifert odontogent myksom er en sjældent forekommende perifer odontogen tumor. Grundet sin sjældenhed udelukkes den ofte som differentialdiagnose ved ekstraossøse proliferationer. Histologisk kan tumoren være vanskelig at skelne fra andre tumorer med myksoide egenskaber, som ofte viser maligne træk. Kendskab til de kliniske karakteristika ved perifert odontogent myksom og differentialdiagnoser er derfor væsentligt i forbindelse med diagnostik og behandling af slimhindeforandringer i mundhulen.Peripheral odontogenic myxoma
Background – Odontogenic myxoma and peripheral odontogenic myxoma are rare benign odontogenic tumours occurring only in the tooth-bearing areas of the jaws. Odontogenic myxoma is an intraosseous tumour most frequently located in the mandible and occurs predominantly in young adults. Peripheral odontogenic myxoma is located in soft tissue.
Case study – A 28-year-old female was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, University Hospital of Southern Denmark, Esbjerg, for removal of a mucosal lesion on gingiva. An incision biopsy was made, and histological examination revealed oral focal mucinosis. Excision of the lesion was performed, together with reconstruction with a free palatal mucosal graft. Histological examination revealed peripheral odontogenic myxoma. 3-years follow-up showed no sign of recurrence.
Conclusion – The diagnosis peripheral odontogenic myxoma is confirmed by histological examination. Peripheral odontogenic myxoma is treated by surgical removal and curettage. The recurrence rate is low.