Behandling af trangstilling. Ekspansion, interproksimal reduktion eller ekstraktion?
Ekspansion, ekstraktion eller interproksimal reduktion er komplementære strategier og kan kombineres i forhold til individuelle problemstillinger, konkluderer forskere.
Æstetik og sociale aspekter er de primære faktorer, der motiverer voksne patienter til at søge ortodontisk behandling. Trangstilling er en velkendt årsag til, at patienten er utilfreds med sit smil. Overordnet er der tre strategier for behandling af pladsmangel: 1) ekspansion, 2) interproksimal reduktion og 3) ekstraktion. Det er ikke alene trangstillingens sværhedsgrad, der afgør behandlingsstrategien, idet interventionen sigter mod harmonisk facial æstetik, normal orofacial funktion og parodontal sundhed. Klinikeren baserer den individualiserede behandlingsplan på det fulde ortodontiske registreringsmateriale. Pladsforholdene vurderes specielt i relation til tændernes bukkolingvale inklination, ansigtets fysiognomi, okklusionen, læbe- og tungefunktionen og parodontiets biotype. Ekspansion, ekstraktion eller interproksimal reduktion er komplementære strategier og kan kombineres i forhold til individuelle problemstillinger. Diverse faste og aftagelige typer af apparatur besidder forskellige egenskaber. Apparaturdesign selekteres under hensyntagen til behandlingsmålet og de planlagte tandbevægelser.
Klinisk relevans:
Der er stigning i antallet af voksne patienter, som søger ortodontisk behandling, og det er henholdsvis tandlægens og specialtandlægens opgave at undersøge, om behandling og retention kan udføres etisk og til ”state of the art”. Behandling af trangstilling kan i nogle tilfælde være simpel og i andre tilfælde udfordrende i både planlægning og udførelse. Det er ikke altid umiddelbart enkelt at vurdere, om en behandling er let eller svær. En systematisk tilgang til diagnostik og planlægning, som beskrevet i artiklen, kan medvirke til et individuelt og veltilrettelagt behandlings- og retentionsforløb.Treatment of crowding: expansion, interproximal reduction or extraction?
Aesthetics and social aspects are the primary factors motivating the adult patient to seek orthodontic treatment. Crowding is a frequent reason for patients not being confident with their smile. Three main strategies are available to gain space in the dental arch: 1) expansion, 2) interproximal reduction and 3) extraction. Not only the severity of crowding determines the treatment approach, as the intervention aims at harmonious facial aesthetics, normal oro-facial function, and periodontal health. The clinician bases the individualized treatment plan on full orthodontic records. Space conditions are assessed especially in relation to bucco-lingual inclination of the teeth, facial physiognomy, occlusion, lip and tongue function, and periodontal biotype. Expansion, extraction, or interproximal reduction are complementary strategies and can be combined according to individual needs. Various fixed and removable types of appliances have different properties. The appliance design depends on the treatment goal and the planned tooth movements.