Emaljeforandringer og fejlernæring
På trods af de mange studier af tanddannelsesforstyrrelser i emaljen er der begrænset viden om, hvilke forhold der i samspil kan have ansvar for udvikling af emaljefejl i den permanente tand.
Næringsstoffer og herunder især vitaminer og mineraler er afgørende for tandemaljens normale udvikling. Mangler i kost, almene påvirkninger og særlige sygdomme kan påvirke organismen generelt og give risiko for udvikling af defekter i emaljen. Tandanlægget kan udvikle hypoplastisk emalje i lokaliserede områder svarende til perioder med mangelfuld ernæring. Især hos nyfødte og børn under et år ses, at fejlernæring kan føre til forstyrret tandudvikling, hvor emaljen bliver mere porøs og tyndere og eventuelt kræver senere behandling. På trods af de mange studier af tanddannelsesforstyrrelser i emaljen er der begrænset viden om, hvilke forhold der i samspil kan have ansvar for udvikling af emaljefejl i den permanente tand.
Klinisk relevans:
Kostvejledninger og evt. -tilskud, der søger at forbedre ernæringen, kan også være relevante i forebyggelsen af emaljemisdannelser og bør indgå sammen med andre sundheds- og tandplejetiltag, der fremmer oral sundhed. Det danske sundhedsvæsen giver sundhedspleje og gratis tandpleje til børn og unge, hvorigennem man bl.a. søger at forebygge fejlernæring og dens negative påvirkning af emaljedannelse.
Enamel changes and malnutrition
Malnutrition may result in several systemic complications, which can also be linked to oral conditions and the risk of developing defects in the tooth enamel. Nutrients, including especially vitamins and minerals, are essential for normal enamel development. The enamel may become hypoplastic in local areas corresponding to the period of insufficient nutrition. Especially in newborns and children below one year of age, malnutrition can lead to disturbed tooth development, where the enamel is more porous and thinner and eventually develops the need for treatment. Despite the many studies of tooth formation disorders involving the enamel, there is limited knowledge of how one and potentially several interacting factors, can be responsible for the development of enamel defects in the permanent tooth.
