Hvornår kan mundhygiejnen blive skadelig?
Denne artikel beskriver potentielle intraorale skader, der kan komme fra mundhygiejnepraksis i hjemmet, og diskuterer, hvordan man forebygger skaderne.
Denne artikel beskriver potentielle intraorale skader, der kan komme fra mundhygiejnepraksis i hjemmet, og diskuterer, hvordan man forebygger skaderne. De orale skader kan inddeles i fire kategorier: abrasion, erosion, gingival retraktion og dental fluorose. Tandpastas slibeevne spiller en nøglerolle i at forårsage tandslid. En almindelig forekommende type af tandslid er ikkecariøse cervikale læsioner, der traditionelt er blevet betragtet som følge af uhensigtsmæssig tandbørstning. Men syre fra kost og mave, der demineraliserer tænder, øger også sliddet, fordi den syreblødgjorte tand er mere udsat for slid. Faktisk forekommer erosion sjældent alene, men som ”eroderende tandslid”. Gingivale retraktioner skyldes bl.a. forkert tandbørsteteknik og for hårde tandbørstehår og/eller kraft. Patogenesen ved dental fluorose er, at fluoridet ændrer nedbrydningshastigheden af amelogenin og ændrer virkningen af proteaser, hvilket resulterer i en nedsat tilgængelighed af frie calciumioner. Slid og erosion er relativt almindelige tilstande i de nordiske lande, mens dental fluorose i kosmetisk skæmmende stadier er sjælden. Forebyggende foranstaltninger mod tandslid, erosion og fluorose er eksempelvis tandpasta med lav slibeevne, undgåelse af sure fødevarer og reduktion af systematiske indtag af fluorid.
Klinisk relevans:
De oftest forekommende intraorale skader, der kan komme fra udførelse af mundhygiejne i hjemmet, er tandslid, erosioner, gingivale retraktioner og dental fluorose. Ætiologien bag ved de enkelte tilstande og sygdomme er kendt. De tidlige stadier af tandslid, erosioner og dental fluorose er svære at erkende klinisk. Ved første erkendelse af tandslid og gingivale retraktioner bør patienten blive informeret om at anvende tandpasta med lav slibeeffekt samt en hensigtsmæssig tandbørsteteknik. Ved erkendelse af erosioner er en reduktion af indtag af syrlige fødeemner/drikke nødvendigt og for at undgå dental fluorose: undgå/reducér systemisk indtag af fluorid i den periode, hvor tanddannelsen pågår.
What oral hygiene practices are potentially harmful?
This paper describes potential harms that might result from oral hygiene practices and discusses how to prevent the harms. These harms can be classified into four categories: abrasion, erosion, gingival recession and fluorosis. Toothpaste abrasivity plays a key role in causing abrasion. A common abrasion lesion is non-carious cervical lesions that have traditionally been considered equivalent to toothbrushing abrasion. However, acid from diet and stomach that demineralize teeth also increase abrasion because the acid-softened tooth is more prone to abrasion. In fact, erosion seldom occurs alone but as “erosive tooth wear”. Gingival recession is associated with a number of factors such as brushing technique, brushing force, and hardness and type of the toothbrush bristles. The pathogenesis of dental fluorosis is that the fluoride alters the rate at which amelogenin is enzymatically broken down and removed, and thereby alters the action of proteases resulting in a decreased availability of free calcium ions. Abrasion and erosion are relatively common conditions in the Nordic countries, while dental fluorosis in cosmetic stages is rare. There are preventive actions for oral hygiene harms e.g. low abrasive toothpastes to prevent abrasion, avoiding acidic foods to prevent erosion and rasonable systematic intake of fluoride to avoid fluorosis.
