Aktuelle og potentielle fremtidige behandlingsmuligheder ved xerostomi og nedsat spytsekretion
Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion har til formål at genoprette befugtningen af tænder og mundslimhinden ved at stimulere resterende funktionelt spytkirtelvæv og ved direkte at tilføre den manglende fugt til mundslimhinden. Desuden er det helt centralt at forebygge og behandle de orale komplikationer, herunder caries, oral candidose, erosion og tandslid, der kan opstå som konsekvens af længerevarende nedsat spytsekretion.
Det er indlysende, at afklaring af årsagen til xerostomi og nedsat spytsekretion er centralt for valg af behandlingsstrategi. Det kan dog undertiden være vanskeligt at identificere en specifik årsag, idet spytkirteldysfunktion kan skyldes et komplekst samspil af flere faktorer, herunder multisygdom og polyfarmaci. Desuden kan det i mange tilfælde være vanskeligt eller umuligt at ændre på årsagen, fx ved strålebehandlingsinduceret spytkirteldysfunktion.
Uanset de tilgrundliggende årsager er det dog helt afgørende at tilrettelægge en behandlingsstrategi, der er tilpasset den enkelte patient, og som omfatter tiltag, der kan bidrage til at lindre patientens xerostomigener, øge den resterende spytsekretion og ikke mindst forebygge og begrænse konsekvenserne af nedsat spytsekretion og fremme patientens livskvalitet.
Denne oversigtsartikel gennemgår de behandlingstiltag, der bør iværksættes hos patienter med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, baseret på årsag og sværhedsgrad. Desuden gennemgås potentielle fremtidige behandlingsmuligheder, som har til formål at genoprette funktionen af beskadiget spytkirtelvæv, herunder biologiske lægemidler, genterapi og stamcellebehandling. Endelig beskrives de specifikke grupper af patienter med hyposalivation, der har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via sundhedslovens § 166.
Klinisk relevans
Uanset tilgrundliggende årsag fører længerevarende nedsat spytsekretion til udvikling af orale symptomer, herunder xerostomi og orale sygdomme, som kan påvirke de orofaciale funktioner, det generelle helbred og livskvaliteten. Tandlæger og tandplejere spiller en central rolle i forhold til at rådgive om, forebygge, lindre og behandle de orale symptomer og komplikationer. Ved behandling tilstræbes lindring af xerostomi og forebyggelse/begrænsning af de orale komplikationer ved stimulation af spytsekretionen, herunder aktivering af en eventuel sekretorisk residualkapacitet i spytkirtelvævet, ved direkte tilførsel af manglende fugt til mundslimhinden og cariesprofylakse.
Current and potential future therapies for xerostomia and salivary gland hypofunction
Identification of the cause of xerostomia and salivary gland hypofunction is obviously essential to decide on a relevant treatment strategy. However, it is often difficult to identify a specific cause, as salivary gland dysfunction can be caused by a complex interaction of several factors, including multimorbidity and polypharmacy. Furthermore, in many cases the cause cannot be changed or eliminated, e.g. in the case of radiotherapy-induced salivary gland dysfunction.
Regardless of the underlying causes, it is crucial to initiate a treatment strategy that is adapted to the individual patient, and that includes measures that can ameliorate the symptoms of dry mouth, increase the residual salivary secretion and, not least, prevent and limit the consequences of impaired salivary secretion and improve the patient’s quality of life.
This paper reviews the treatment options that should be implemented in patients with xerostomia and/or salivary gland hypofunction, based on cause and severity. In addition, potential future therapeutic approaches aimed at restoring the function of damaged salivary gland tissue are reviewed, including biological medications, gene therapy and stem cell therapy. Finally, the paper describes the specific groups of patients with hyposalivation that can apply for a subsidy for preventive and therapeutic dental care covered by the Danish Health Act § 166.